Vand til landbruget

En tredjedel af Europas vandforbrug går til landbrugssektoren. Landbruget påvirker både mængden og kvaliteten af det vand, der er til rådighed til andre formål. I visse dele af Europa er landbrugets forurening med pesticider og gødning i sig selv en vigtig årsag til dårlig vandkvalitet.

Desuden er vi naturens største konkurrent, når det gælder behovet for rent vand – til vores industrier, vores livsstil og de personlige behov hos en voksende befolkning. Klimaændringerne giver yderligere usikkerhed omkring, hvilke vandressourcer vi råder over. Ændrede nedbørsmønstre vil betyde, at visse dele af Europa får mere ferskvand til rådighed, mens andre får mindre. Stillet over for den stigende efterspørgsel og klimaændringerne vil mange brugere, også naturen, kæmpe for at få dækket sit vandbehov. Hvis der opstår vandmangel, kan industrien og husholdningerne udvikle måder at bruge mindre vand på, men vores vandafhængige økosystemer risikerer at lide uoprettelig skade. Dette vil i givet fald ikke kun påvirke livet omkring et givet vandområde, men også os.

Med de rigtige driftsformer i landbruget støttet af de rigtige politiske løsninger kan vi opnå en væsentligt bedre udnyttelse af vandet i landbruget. Derved bliver der mere vand til andre formål, navnlig naturen.

Effektiv kunstvanding som det første skridt

Kunstvanding af afgrøderne er et område, hvor vandet kan udnyttes væsentligt bedre med nye metoder og politikker. I sydeuropæiske lande som Grækenland, Italien, Portugal, Cypern, Spanien og den sydlige del af Frankrig er kunstvanding nødvendig som følge af det tørre eller delvis tørre klima. I disse områder går næsten 80 % af landbrugets vandforbrug til kunstvanding.

Kunstvanding behøver imidlertid ikke være så vandintensiv. Vandudnyttelsen er mange steder i Europa allerede blevet bedre, dels gennem mere effektiv transport (dvs. den andel af det udvundne vand, der når frem til marken), dels mere effektiv udnyttelse på marken (dvs. den andel af vandet, afgrøden udnytter, i forhold til den samlede mængde vand, der er ført frem til afgrøden). I Grækenland anslås mere effektive transport- og fordelingsnetværk at have givet en 95 % bedre udnyttelse af vandet i forhold til tidligere anvendte vandingsmetoder.

Politik har en afgørende rolle i landbrugets indførelse af mere effektive vandingsmetoder. I visse europæiske lande har vandpriserne tidligere ikke nødvendigvis virket ansporende på landmændene til at udnytte vandet effektivt. Landmændene behøvede sjældent betale vandets reelle pris – den pris, der afspejler de miljømæssige og ressourcemæssige omkostninger. Desuden blev landmændene indirekte tilskyndet til at dyrke vandintensive afgrøder med ineffektive metoder som følge af landbrugsstøtten gennem EU’s fælles landbrugspolitik og andre foranstaltninger. I den spanske provins Cordoba blev vandingen af bomuld således ca. 40 % mere effektiv, efter at den tildelte støtte i 2004 blev gjort delvis uafhængig af bomuldsproduktionen. Hvis man indfører en prisstruktur for vand, der favoriserer effektive brugere, og ophæver uhensigtsmæssig landbrugsstøtte, er der mulighed for betydelige besparelser på vandforbruget til kunstvanding i landbruget.

Nye måder at gøre tingene på

Foruden ved nye vandingsmetoder kan der spares vand og penge ved programmer til oplæring og videndeling, der lærer landmændene at udnytte vandet bedre. På Kreta er der f.eks. opnået vandbesparelser på 9-10 % ved at indføre en rådgivningstjeneste for kunstvanding. Tjenesten informerer telefonisk landmændene om, hvornår og hvordan de skal vande, baseret på daglige vurderinger af de forhold, der påvirker afgrøderne.

En ændring af den nuværende landbrugspraksis kan desuden forbedre kvaliteten af det vand, der er til rådighed for andre vandforbrugere, på en omkostningseffektiv måde. Brug af uorganiske og organiske gødningsstoffer og pesticider kan således løse mange af problemerne med landbrugets vandforurening. Desuden er der i hele Europa et betydeligt potentiale for at forbedre vandkvaliteten uden eller næsten uden indvirkning på rentabiliteten og produktiviteten – f.eks. ved at mindske pesticidforbruget, ændre sædskiftepraksis og indføre bufferzoner langs vandløbene.

Brug af spildevand i landbruget

Ved brug af spildevand i landbruget kan der blive flere ferskvandsressourcer til rådighed til andre formål, herunder til naturen og husholdningerne. Under forudsætning af, at kvaliteten af det genvundne vand styres rigtigt, kan renset spildevand være et effektivt alternativ, når landbrugets vandbehov skal dækkes.

I visse europæiske lande giver brugen af renset spildevand i landbruget allerede store fordele i vandforvaltningen. På Cypern forventes der f.eks. i 2014 at blive genvundet en vandmængde svarende til ca. 28 % af landbrugets vandforbrug i 2008. På Gran Canaria dækkes 20 % af vandforbruget i alle sektorer af renset spildevand, herunder vanding af 5 000 hektar med tomater og 2 500 hektar bananplantager.

De rigtige politikker

Med udsigt til en fremtid, hvor der ikke er vand nok til at dække økosystemernes behov, når vi har dækket vores, bliver vi nødt til at have politikpakker, der fremmer en bedre udnyttelse. EU’s vandrammedirektiv har bidraget i denne retning, fordi det tilskynder til driftsmæssige ændringer i landbruget, der kan forbedre både kvantiteten og kvaliteten af vandet i Europa. Der er imidlertid fortsat behov for yderligere udvikling af den fælles landbrugspolitik og de nationale prisstrukturer, så det sikres, at de også støtter vandrammedirektivets mål. I den strategi for beskyttelse af Europas vandressourcer, der offentliggøres af Kommissionen inden udgangen af dette år, vil der blive fokuseret på, hvordan vandressourcerne kan udnyttes mere effektivt, og på de tilsvarende politiske valgmuligheder. Landbrugets vandforvaltning vil med sikkerhed drage fordel af, at den fælles landbrugspolitik fokuserer stærkere på ressourceeffektivitet og økosystemydelser. Mere effektiv udnyttelse af vores vandressourcer i landbruget er kun et af de skridt, vi er nødt til at tage for at mindske vores påvirkning af miljøet. Men hvis vi ikke tager dette skridt, vil vi ikke få en ressourceeffektiv økonomi eller være i stand til at opbygge en bæredygtig fremtid.