All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Press Release
Niveauerne for udledningerne af næsten alle forurenende stoffer fra transport faldt i 2009 som følge af et fald i efterspørgslen. Men dette fald havde sit udspring i den økonomiske krise. Der er derfor behov for en mere gennemgribende omlægning af Europas transportsystem, så emissionerne heller ikke stiger i tider med stærk økonomisk vækst.
Professor Jacqueline McGlade, EEA’s administrerende direktør
“Niveauerne for udledningerne af næsten alle forurenende stoffer fra transport faldt i 2009 som følge af et fald i efterspørgslen,” sagde professor Jacqueline McGlade, EEA’s administrerende direktør. “Men dette fald havde sit udspring i den økonomiske krise. Der er derfor behov for en mere gennemgribende omlægning af Europas transportsystem, så emissionerne heller ikke stiger i tider med stærk økonomisk vækst”.
EEA’s rapport om transport og miljøet viser, at der er skabt visse forbedringer af energieffektiviteten. F.eks. var nye biler i 2010 omkring 20 % mere energieffektive end i 2000. Disse relativt beskedne forbedringer overhales dog ofte af stigende efterspørgsel, også selv om krisen bremsede aktiviteten op på visse områder. Mellem 1990 og 2009 steg efterspørgslen efter transport med ca. en tredjedel, hvilket medførte en stigning på 27 % i udledningen af drivhusgasser fra transport i samme periode.
Nye mål foreslået i Kommissionens køreplan vil afstikke rammerne for politikker på europæisk, nationalt og lokalt plan, der skal sætte ind over for miljøproblemer på transportområdet. Rapporten viser, at de politiske beslutningstagere har en bred vifte af muligheder for at håndtere disse problemer på en sammenhængende måde, f.eks. ved at anlægge en samlet strategi for luftkvalitet og klimaændringer.
EEA har for første gang udformet en referenceramme for vurdering af udviklingen frem mod transportsektorens miljømål. Hertil hører mål for udledninger af drivhusgasser, energiforbrug og støj. Der er blevet udviklet et sæt af 12 centrale indikatorer, der spænder over et bredt spektrum af politikområder.
‘Laying the foundations for greener transport’ (sådan skabes grundlaget for grønnere transport) er den seneste af en række rapporter offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur under transport- og miljørapporteringsmekanismen (TERM).
European Annual Air Quality Report 2011 (den årlige europæiske rapport om luftkvalitet) giver en oversigt over og en analyse af luftkvaliteten i Europa. Evalueringen af status og tendenserne i forbindelse med luftkvalitet er baseret på luftmålinger (1999-2009), i sammenhæng med menneskeskabte emissioner og tendenserne herfor (1990-2009).
TERM-rapporten indeholder et kapitel om kuldioxidemissioner (CO2) fra biler. EEA vil i de kommende uger offentliggøre opdaterede data om de fremskridt, som producenterne har gjort i forhold til CO2–mål for nye biler. Disse vil blive offentliggjort på www.eea.europa.eu.
I 2012 vil TERM-rapporten se nærmere på, hvordan den referenceramme, der er fastlagt for første gang i denne rapport, har udviklet sig.
Emissioner af drivhusgasser fra transport blev defineret i aftalerne i Kyoto-protokollen som emissioner fra forbrænding og fordampning for alle transportaktiviteter, uanset sektor, men minus international luftfart og søtransport (international bunkerfuel). Målet for udledningerne af drivhusgasser i Kommissionens køreplan er defineret som de emissioner, der henhører under Kyoto-protokollen, plus international luftfart (men minus international søtransport). Tal er i CO2-ækvivalenter.
Godstransport: Dette omfatter transport ad vej (national og international transport med godskøretøjer, herunder tredjelandstrafik og cabotage), på jernbane og på indre vandveje.
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/pressroom/newsreleases/transportsektoren-i-eu-skal-vaere or scan the QR code.
PDF generated on 05/11 2024 12:22
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre