Afbødning af klimaændringer

Skift sprog

Webside Sidst ændret 15/03 2023

Topics: Afbødning af klimaændringer

Klimaændringerne er i gang: temperaturerne stiger, nedbørsmønstrene ændrer sig, gletsjere og sne smelter, og det globale havniveau stiger. Størstedelen af opvarmningen skyldes med al sandsynlighed den observerede stigning i koncentrationerne af drivhusgasser som følge af udledninger fra menneskets aktiviteter. For at afbøde klimaændringerne er vi nødt til at reducere eller forebygge disse udledninger.

Afbødning af klimaændringer

Menu

Som led i en indsats for at forebygge de alvorligste indvirkninger på klimaændringerne har de lande, der har underskrevet De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), forpligtet sig til at begrænse stigningen i den globale middeltemperatur til højst 2° C i forhold til det førindustrielle niveau. For at opnå dette mål skal den globale drivhusgasudledning toppe hurtigst muligt og derefter hurtigt falde. Den globale drivhusgasudledning skal inden 2050 reduceres med 50 % i forhold til 1990-niveauerne, før der kan opnås kulstofneutralitet ved udgangen af århundredet. EU støtter UNFCCC's mål og sigter mod inden 2050 at have reduceret sin drivhusgasudledning med 80-95 % i forhold til 1990-niveauerne. Denne store reduktion tager højde for de lavere reduktioner, som kræves af udviklingslandene.

Indledning

Drivhusgasser udledes både ved naturlige processer og som følge af menneskets aktiviteter. Den vigtigste naturlige drivhusgas i atmosfæren er vanddamp. Men menneskets aktiviteter gør, at store mængder af andre drivhusgasser udledes til atmosfæren, så koncentrationen af gasserne stiger. Derved forstærkes drivhuseffekten, så klimaet bliver varmere. Hovedkilderne til menneskeskabte drivhusgasser er:

afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og gas) til elproduktion, transport, industri og husholdninger (CO₂);
landbrug (CH₄) og ændringer i arealudnyttelsen, såsom skovrydning (CO₂);
deponering af affald (CH₄);
anvendelse af flourholdige industrigasser.

EU's politikker

En række EU-initiativer tager sigte på at mindske drivhusgasudledningen. Efter at have opfyldt målene i Kyoto-protokollen for perioden 2008 til 2012 har EU vedtaget et mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne til 20% under 1990-niveauerne senest i 2020. For at nå dette mål - et af hovedmålene i Europa 2020-strategien - blev der på EU-niveau fastsat et loft for EU's emissionshandelsordning, og i henhold til Fællesskabets forpligtelser blev der ligeledes fastsat individuelle nationale mål for emissioner i de sektorer, som ikke er omfattet af emissionshandelsordningen. EU har samtidig vedtaget lovgivning for at øge anvendelsen af vedvarende energi, såsom vind, sol, vand og biomasse samt for at forbedre energieffektiviteten af en bred vifte af husholdningsapparater og andet udstyr. EU ønsker også at støtte udviklingen af teknologier til kulstofopsamling og CO₂-lagring fra kraftværker og andre store installationer.

Inden for rammerne af klima- og energipolitikken har EU forpligtet sig til inden 2030 at reducere emissionerne på EU plan med mindst 40 % under 1990-niveauerne. Dette mål er bindende. Den Europæiske Energiunion, som skal give Europa sikker og klimavenlig energi til rimelige priser, har samme målsætning.

EEA's aktiviteter

Gennem EEA's oplysningsarbejde om klimaændringerne i Europa støtter Agenturet gennemførelsen af lovgivningen om modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne i Europa, evalueringen af EU's politikker og udformningen af langsigtede strategier til modvirkning af klimaændringerne. Oplysningerne fra EEA - data, indikatorer, vurderinger og prognoser - har fokus på prognoser, politikker og foranstaltninger vedrørende drivhusgasudledningen i Europa.

EEA arbejder tæt sammen med Europa-Kommissionen (GD for Klima, Det Fælles Forskningscenter og Eurostat), eksperter fra Det europæiske temacenter for luftforurening og afbødning af klimaændringer (ETC/ACM) og med EEA's landenetværk (Eionet).

De vigtigste aktiviteter og produkter omfatter den årlige udarbejdelse og offentliggørelse af EU's fortegnelse over drivhusgasser og den årlige statusvurdering af EU's og de europæiske landes fremskridt hen imod opfyldelse af deres klima- og miljømål.

EEA huser det europæiske datacenter for drivhusgasudledning. EEA vedligeholder desuden en database om klimaændringer, sårbarhed og tilpasning.