All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Press Release
Europa har brug for integrerede politiske rammer med balance mellem hensynet til forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen på den ene side og miljøpolitikken på den anden side, siges det i en ny rapport, der i dag er udsendt af Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der har hovedsæde i København.
I rapporten "På vej mod integration af energi og miljø i Den Europæiske Union" hedder det, at Europas energiforsyning i fremtiden skal bygge på en vifte af forskellige teknologier. Mindskelse af forbruget må nødvendigvis også spille en rolle for at sikre forsyningen og bevare miljøet.
"Stigende olie- og gaspriser og voksende bekymring for forsyningssikkerheden gør det nødvendigt at understrege, at miljømæssig bæredygtighed må veje lige så tungt som sikker energiforsyning", sagde professor Jacqueline McGlade, EEA's administrerende direktør.
Udsendelsen af rapporten, der vurderer udviklingen i energisektoren i EU mellem 1990 og 2003, falder sammen med mødet i Rådet (miljø) i dag i Luxembourg. Rapporten er baseret på et sæt indikatorer, der måler fremskridt hen imod integration af miljøhensyn i energisektoren, som det er blevet krævet i Cardiff-processen.
Mellem 1990 og 2003 faldt miljøbelastningen fra energiproduktionen, fremgår det af rapporten. Siden 1990 er luftforureningen fra energiproduktion og -forbrug aftaget betydeligt, men yderligere mindskelse er stadig nødvendig for at opfylde de langsigtede luftkvalitetsmål. Miljøbelastningen fra elproduktionen er mindsket dels ved omlægning fra kul til gas, dels ved forureningsbegrænsende foranstaltninger. Men siden 1999/2000 har denne positive tendens været aftagende og er i visse lande endda vendt. Specielt er drivhusgasudledningen fra energiproduktionen taget til i de senere år.
Teknologiske fremskridt som mere effektive kraftværker, forureningsbegrænsende foranstaltninger (f.eks. katalysatorer i biler, afsvovling af kraftværkernes røggas) og bedre muligheder for vedvarende energi (bioenergi, vindkraft, solkraft, vandkraft, geotermisk energi) undergraves af det fremstormende forbrug. Baggrunden er den stigende efterspørgsel efter transport og elektricitet, der stadig er baseret på fossilt brændsel.
Rapporten nævner desuden, at der endnu ikke er fundet en acceptabel metode til håndtering af kernekraftværkernes affald.
"I visse medlemsstater diskuterer man for tiden kernekraftens rolle i sammenhæng med klimaændringer og forsyningssikkerhed. Vælger man kernekraft, er det er vigtigt, at alternative teknologier på energiområdet ikke udsultes ved at blive frataget livsnødvendig økonomisk støtte, og at energieffektiviteten ikke træder i baggrunden", sagde professor McGlade.
Rapporten nævner, at den pågående diskussion i mange europæiske lande diskuterer om modernisering eller udskiftning af forældede kraftværker, skal ses som en mulighed for fornyelse.
"Det haster med at sikre langsigtede integrerede rammer på energiområdet, fordi der er tvingende behov for investering i energiproduktionsinfrastrukturen. Derved åbnes mulighed for miljømæssigt bæredygtig udvikling af energisektoren gennem øget vedvarende energi og bedre energieffektivitet", sagde professor McGlade.
Om Det Europæiske Miljøagentur (EEA): EEA har hovedsæde i København. Agenturets formål er at støtte en bæredygtig udvikling og bidrage til en markant og målelig forbedring af miljøet i Europa ved at formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden.
Links
Rapporten kan ses her: http://reports.eea.europa.eu/eea_report_2006_8/en
Bemærkning: Oplysningerne i rapporten dækker perioden 1990-2003. EEA har for nylig udsendt sin 2006-rapport med redegørelse for udledningen af drivhusgasser i Europa. Denne rapport, der indeholder oplysninger om drivhusgasser for 2004, kan ses her:
Hovedtendenser i energiproduktionen i perioden
1990-2003
Hovedtendens 1: Efter et fald i 1990'erne er
drivhusgasudledningen fra energiproduktionen igen stigende. Dette
sætter de langsigtede reduktionsmål på spil.
Drivhusgasudledningen fra energiproduktion faldt med 2,6 % mellem 1990 og 2003, men er steget langsomt siden 1999. Øget elproduktion fra kulfyrede kraftværker tegner sig for en væsentlig del af den seneste stigning. Derudover ses en langsigtet stigende tendens i udledningen fra transporten som følge af stigende transportmængder. En stor del af de opnåede forbedringer inden for andre sektorer er dermed sat over styr. Drivhusgasudledningen fra energiproduktion må nedbringes væsentligt mere, hvis det skal lykkes at nå EU's langsigtede reduktionsmål.
Hovedtendens 2: Luftforureningen fra energiproduktionen er aftagende, men luftkvaliteten har stadig negative konsekvenser for sundheden og økosystemerne.
Mellem 1990 og 2003 mindskedes den energirelaterede udledning af forsurende stoffer, forløbere for troposfærisk ozon og partikler med henholdsvis 56 %, 41 % og 47 %. Mindskelsen skyldes øget brug af forureningsbekæmpende teknik, bedre energiudnyttelse og omlægning fra kul til naturgas. Siden 2000 er mindskelsen i luftforureningen bremset som følge af fortsat stigende energiforbrug og fornyet stigning i brugen af kul. Trods den mindskede luftforurening opfylder luftkvaliteten i mange store byer endnu ikke EU-lovgivningens grænseværdier. Desuden er menneskers sundhed og økosystemerne stadig under negativ påvirkning. Udledningen må mindskes yderligere for at nå de langsigtede luftkvalitetsmål.
Hovedtendens 3: Fossilt brændsel dominerer fortsat energiforbruget, men miljøbelastningen er mindsket gennem forureningsbekæmpelse og omlægning til andre brændsler.
Fossile brændsler er hovedkilden til udledning af kuldioxid, svovldioxid og nitrogenoxider og tegner sig for næsten 80 % af det samlede energiforbrug og for 55 % af elproduktionen. Af disse miljøbelastninger mindskedes nogle mellem 1990 og 2003. En hovedårsag til den mindskede drivhusgasudledning var omlægningen af elproduktionen fra kul til den renere naturgas, en omlægning, der dog er gået langsommere siden 1999. Olieforbruget steg som følge af stigende transport, og olie er stadig det vigtigste brændsel i det samlede energiforbrug. Kernekraftens andel har været næsten konstant.
Hovedtendens 4: Energiforbruget vokser stadig, hvilket gør det vanskeligere at mindske miljøbelastningen fra energiproduktionen.
Mellem 1990 og 2003 steg det endelige energiforbrug i EU-25 med 11,6 %. Denne tendens må ventes at fortsætte, hvis der ikke gennemføres yderligere energibesparende foranstaltninger. Voksende privatindtægter og ændret livsstil med deraf følgende øget transport har betydet stigende energiforbrug i husholdninger, serviceerhverv og transport. Transporten er nu den største endelige energiforbruger. Samtidig faldt industriens energiforbrug som et resultat af bedre energiudnyttelse og omlægning fra energiintensive industrier til serviceerhverv. Især elektricitetsforbruget steg hurtigt, fordi det er en attraktiv og fleksibel energiform, og fordi servicesektoren er vokset og elektriske apparater har fået endnu større udbredelse.
Hovedtendens 5: Vedvarende energi udgør stadig kun en lille del af det samlede forbrug af energi og elektricitet, skønt visse typer vedvarende energi har haft stor fremgang.
Fra 1990 til 2003 voksede produktionen af energi og elektricitet fra vedvarende energikilder, især vind- og solenergi. Den andel, som vedvarende energi udgør af det samlede energi- og elforbrug, er imidlertid blevet begrænset dels af stigende energi- og elforbrug, dels af et fald i vandkraftproduktionen som følge af mindre regnmængde i 2002 og 2003. Den relative stigning i den vedvarende energiproduktion har som følge heraf været mindre i forhold til det samlede forbrug. I 2003 blev 6 % af det samlede energiforbrug og 12,8 % af det samlede elforbrug dækket af vedvarende energi. Herfra er der lang vej til opfyldelse af EU's vejledende målsætning for 2010 om en andel på 12 % af det samlede energiforbrug og 21 % af bruttoelforbruget.
Hovedtendens 6: Efter et betydeligt fald i energipriserne i 1990'erne har priserne været stigende fra omkring 2000. Afgiftsniveauet er steget siden 1990, men de eksterne omkostninger er ikke fuldstændigt internaliseret.
I 1990'erne faldt priserne på de fleste brændsler bortset fra transportbrændstof, før de igen begyndte at stige omkring 2000. Stigningen gælder især olie- og gaspriserne. Prisstigningerne har øget efterspørgslen efter bedre energibesparende foranstaltninger. Op gennem 1990'erne var priserne ikke høje nok til at give synderligt incitament til energibesparelser. Afgifterne steg gennem hele perioden, hvilket kan være et udtryk for, at de eksterne miljørelaterede energiomkostninger i højere grad er blevet internaliseret end i de foregående år. Alligevel er afgifterne i det store hele stadig lavere end de skønnede eksterne miljøomkostninger.
Kontaktperson: |
|
Vedrørende medieforespørgsler: Marion Hannerup |
For public enquiries: |
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/pressroom/newsreleases/energy2006-da or scan the QR code.
PDF generated on 22/11 2024 23:06
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre