Investering i bæredygtighed

I bred forstand drejer bæredygtig finansiering sig om omlægning og forøgelse af investeringer, der er med til at opfylde bæredygtighedsmål. Grøn finansiering er en del af bæredygtig finansiering og skal forstås som investeringer, der bidrager til at opfylde miljøpolitiske målsætninger om bæredygtighed. At styrke grøn finansiering er vigtigt, fordi det i høj grad er et investeringsproblem at opfylde miljømål.

Factoring i miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige dimensioner i hele investeringskæden vil medvirke til at omdirigere kapitalen til mere langsigtede, bæredygtige aktiviteter. Det vil også medvirke til at identificere og håndtere potentielle systemiske risici for den finansielle stabilitet.

Det er ofte svært at omskrive mål, politikker og foranstaltninger direkte til investeringsbehov, men der foreligger nogle skøn.  F.eks. skønnes der at være brug for investeringer til en værdi af ca. 1 billion EUR årligt fra 2021 og frem, hvis EU's 2030-mål for klima og energi skal opfyldes. Den fremadrettede investeringskløft – hvor meget vi mangler i forhold til disse 1 billion EUR – anslås til omkring 180 milliarder EUR årligt. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er tale om omkostninger, men produktive investeringer med forventet afkast og mange tilknyttede fordele. De Forenede Nationer har skønnet, at opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling  vil kræve omkring 5-7 billioner USD i investeringer, med en investeringskløft på omkring 2,5 billioner USD.

At lukke disse investeringskløfter kræver langt mere, end den offentlige sektor selv har kapacitet til, og det er grunden til, at det er nødvendigt at udnytte den enorme kapacitet på de finansielle markeder.  Vi behøver nye måder at hjælpe investorerne på og skabe incitament for dem til at styre kapitalen på en måde, så vi kan lukke denne kløft. Øget og bedre bæredygtig finansiering bliver en afgørende forudsætning for at opfylde de langsigtede miljø- og klimamål.

Mange offentlige og private aktører har arbejdet inden for grøn og bæredygtig finansiering i EU, så det er ikke noget nyt koncept. Hvad der derimod er nyt, er det hurtigt voksende politiske momentum og behovet for en mere struktureret politisk støtte. Der er en stadig bredere enighed om, at ændringer i det finansielle system bliver afgørende for, om Europa kan opfylde sine bæredygtighedsmål og bevare den finansielle stabilitet. Klare og forudsigelige rammer for bæredygtig finansiering vil desuden være med til at gøre EU til et mere attraktivt mål for grønne investeringer. 

Europa-Kommissionen har været en vigtig aktør i denne udvikling og har for nylig fremsat det første sæt forslag til lovgivning om bæredygtig finansiering. Forslagene vil nu gå gennem den normale lovgivningsproces i EU. Samtidig vil en dedikeret ekspertgruppe indlede arbejdet på de tekniske aspekter af lovforslagene, herunder udvikling af de indledende kategorier og kriterier for bæredygtige investeringer.

Der er ikke noget enkelt håndtag, man kan trække i. Der er en bred vifte af problemer, der må løses i løbet af en periode. Nogle af de vigtigste af dem bliver fremhævet både i Europa-Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst og i den endelige rapport fra  ekspertgruppen på højt plan (HLEG) om bæredygtig finansiering.

Et af de centrale spørgsmål, er, ifølge Kommissionen og HLEG, nødvendigheden af at oprette et EU-dækkende system til klassificering af bæredygtige aktiviteter. Et sådant system ville medvirke til at fastlægge, hvilke økonomiske aktiviteter der skal investeres i og under hvilke betingelser, så de bidrager konkret til nærmere bestemte miljømål som f.eks. begrænsning af klimaforandringerne eller beskyttelse af økosystemer. Dette er en ambitiøs og også meget udfordrende opgave, som kræver ekspertise på mange fagområder. Klassificeringssystemet skal være teknisk stringent, men ikke for komplekst. Det skal være muligt for det finansielle system at handle effektivt  i forhold til klassificeringssystemet.

Et EU-dækkende klassificeringssystem  ville supplere de eksisterende sektorspecifikke og tematiske politikker og styrke investorernes politiske sikkerhed.

I dag er der flere nationale, markedsbaserede tilgange, men ikke et EU-dækkende system, der dækker alle vigtige miljømål på en ensartet måde og præciserer, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig investering. Denne manglende harmonisering er en kilde til usikkerhed for investorer og hindrer udviklingen af et indre marked for bæredygtige investeringer. Hvis man fastsatte fælles, teknisk stringente kriterier i et EU-dækkende system, ville det desuden mindske risikoen for grønvaskning af finansielle produkter på markedet.

EEA vil fortsat deltage i den politiske proces i EU omkring bæredygtig finansiering. På kort sigt vil EEA støtte arbejdet i Kommissionens tekniske ekspertgruppe.

På lang sigt afhænger EEA's rolle af resultatet af lovgivningsprocessen og tilgængeligheden af ressourcer. I det nylige forslag fra Kommissionen præsenteres EEA som en del af en langsigtet offentlig-privat platform for bæredygtig finansiering. Platformen vil bistå og rådgive Kommissionen, navnlig om emner relateret til den EU-dækkende klassificering af bæredygtige aktiviteter. Som en del af platformen vil EEA arbejde tæt sammen med andre offentlige organer såsom Den Europæiske Investeringsbank, de tre europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Investeringsfond.

Jeg tror, at forbindelsen mellem miljø og finanspolitik vil blive stærkere i fremtiden og vil være til gensidig fordel. Langt de fleste miljømæssige udfordringer, vi har foran os, hænger meget tæt sammen med investeringer. At tilvejebringe klare, stabile og handlingsegnede politiske rammer er afgørende for en vellykket finansiering af disse investeringer.

Andreas Barkman

Strategisk rådgivning om klimaændringer og energi, EEA