Problemer

Repræsentative områder opdelt efter europæiske økosystemgrupper: samlet areal og areal hvor styrings- og forvaltningsproblemer og belastninger udgør en trussel imod den biologiske mangfoldighedsity

30 Større ulykker

I dette afsnit gennemgås de miljøproblemer, der er forårsaget af ulykker, samt de bestræbelser, man har gjort sig med henblik på at opstille acceptable risikotærskler både for menneskers sundhed og for miljøet. Risikostyringen analyseres med fokus på en ulykkes konsekvenser og sandsynligheden for, at en ulykke indtræffer. Der foretages en analyse af det nødvendige i, at industrien vurderer sine egne risici, og at den anvender integrerede sikkerhedsstyringssystemer og kontrolværktøjer. Der gennemføres endvidere en analyse af nød- og katastrofeplaner i såvel nationale som grænseoverskridende situationer. Afsnittet rundes af med en særlig analyse af årsagerne til atomkraftulykker og af strategierne for at undgå disse.

31 Forsuring

Ved forbrænding af fossilt brændsel udsendes svovl og nitrogendioxider i luften, hvor de omdannes til syre, som efter nedfald fører til en række uønskede ændringer i økosystemerne på landjorden og i vandmiljøet. I afsnittet fokuseres på de uheldige kemiske og biologiske virkninger, der er konstateret i søer, jordbund og skove som følge af nedfald af syredannende stoffer i en mængde, der overskrider de kritiske værdier. Mulighederne for at nedbringe emissionerne gennem internationale aftaler diskuteres.

Relativ sammenligning af kilder (efter kategorier) til det samlede, mulige sure nedfald, 1990 (RIVM)

32 Ozonlaget i troposfæren og fotokemiske oxidanter

I dette afsnit gives en oversigt over de komplekse reaktioner, der foregår i den lavere atmosfære, hvorved der produceres oxidanter - som f.eks. ozon - af hovedudgangsstofferne - nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser, metan og carbonmonoxid. Mængden af disse iltningsmidler stiger stadig og har skadelige virkninger på menneskers sundhed. De kan også påvirke materialer - såsom maling og plastik - og afgrøder og muligvis skove. Det forventes, at ozonkoncentrationer vil fortsætte med at stige 1% årligt på den nordlige halvkugle. Hidtil er der ikke opstillet nogen målsætninger med henblik på at begrænse denne udvikling, og de foranstaltninger, der allerede er truffet i Europa, menes ikke at være tilstrækkelige.

33 Forvaltning af ferskvandsressourcerne

vandforurening og ødelæggelse af habitater i vandmiljøet er en alvorlig hindring for anvendelsen af vand som drikkevand for mennesker og den vilde fauna der sker et stort vandtab i distributionssystemet, og selv om det vurderes, at der for Frankrig, Det Forenede Kongerige og Spaniens vedkommende er et tab på 25-30%, kan det reelle niveau meget vel nå op på 50% det ville gavne vandressourceforvaltningen, hvis vand blev betragtet som et økonomisk gode med en passende prissætning

Den regionale fordeling af problemerne vedrørende de europæiske vandressourcer - f.eks. ubalance mellem vandressourcer og efterspørgsel, ødelæggelse af habitater i vandmiljøet og vandforurening - belyses og diskuteres i relation til belastningerne fra de menneskelige aktiviteter i vandindvindingsområderne. I afsnittet foreslås en række bæredygtige målsætninger for vandressourceforvaltningen samtidig med midlerne til at realisere dem. Nødvendigheden af et internationalt samarbejde til styring og forvaltning af grænseoverskridende floder belyses nærmere.

34 Ødelæggelse af skovene

I dette kapitel fokuseres på de to mest tungtvejende årsager til ødelæggelsen af de europæiske skove: luftforureningen, der udgør en alvorlig trussel mod skovressourcernes bæredygtighed i Central- og Østeuropa - og i mindre målestok i Nordeuropa; og skovbrande der er et stort problem i Sydeuropa. Skaderne belyses af observationer foretaget ude fra rummet i forbindelse med større undersøgelser på europæisk plan. Man kan dog ikke på grundlag heraf umiddelbart opstille en årsag-virknings-sammenhæng. En detaljeret monitering kunne kaste lys over dette forhold. Hvad angår skovbrande, er disse ofte betinget af socioøkonomiske faktorer, som gør det vanskeligt at udrydde årsagerne, da disse ofte afspejler konflikter og spændinger i det overordnede fysiske planlægningssystem.

Gennemsnitligt,årligt antal skovbrande 1989-91 (ministerkonferencen i Helsingfors)

35 Trusler mod kystområder og forvaltning af disse

I dette afsnit understreges kystområdernes betydning som en stødpude mellem land og hav, og det undersøges, hvorledes menneskelige aktiviteter forårsager fysiske ændringer på kystlinjen, og hvorledes emissionen af forurenende stoffer har ført til en forringelse af habitater og vandkvalitet. Der foreslås en strategi for en integreret styring og forvaltning af kystområderne med henblik på at afhjælpe de alvorlige miljøproblemer, der optræder i mange kystområder. Strategien tager hensyn til kysternes betydning for menneskers velfærd og sigter mod at bevare de habitater, planter og dyr har brug for.

Kystudviklingen i EU, 1991

36 Affaldsproduktion og -forvaltning

I dette afsnit analyseres det alvorlige problem med bortskaffelse og håndtering af affald, der skyldes en konstant forøgelse af mængden af kommunalt affald og industriaffald og af giftindholdet af disse. Trods en øget indsats for en mindskelse af mængden af affald og for genanvendelse bortskaffes størstedelen af affaldet i Europa ved deponering på lossepladser og ved forbrænding. Der diskuteres forskellige løsninger for affaldskontrol, idet det understreges, at trods de fremskridt, der er opnået, unddrager størstedelen af affaldet sig stadig kontrol eller undgår reguleringer gennem grænseoverskridende overførsler imellem de europæiske lande eller til udviklingslandene. En opstilling af strategier til nedbringelse af affaldsproduktionen og sikring af en forsvarlig forvaltning betragtes som et vigtigt element med henblik på tilvejebringelsen af bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre.

Europa producerer mere end 250 mio. tons kommunalt affald og mere end 850 mio. tons industrielt affald årligt mellem de europæiske OECD-lande foregår der hvert år 10 000 grænseoverskridende overførsler af farligt affald svarende til 2 mio. tons i 6 europæiske lande alene er der registreret mere end 55 000 forurenede områder, og det vurderes, at det samlede forurenede areal i Europa udgør mellem 47 000 og 95 000 km2, herunder 1 000 - 3 000 km2 lossepladser

37 Bymiljø og stress

Byområderne i Europa viser i stigende grad tegn på miljøbelastninger, især i form af en dårlig luftkvalitet, for høje støjniveauer og trafikpropper. Endvidere forbruger byerne stigende mængder ressourcer og producerer stigende mængder emissioner og affald. I dette afsnit analyseres årsagerne til belastningen af bymiljøet og forbindelsen mellem disse årsager og de hurtige forandringer i livsstil og udviklingsmønstre i byerne, der er indtruffet i de seneste årtier. Der diskuteres en række målsætninger og metoder til tilvejebringelse af bæredygtige bymønstre i Europa: en forbedret byplanlægning; en integreret styring af transportsystemerne; en effektiv anvendelse af vand, energi og materialer; opstilling af nye normer og en forbedret information.

bytrafik er i stigende grad en alvorlig kilde til luftforurening og er årsag til hovedparten af den "smog", der opstår i de europæiske byer om sommeren, og til overskridelserne af WHO's luftkvalitetsnormer for ozon, nitrogenoxider og carbonmonoxid bytransport tegner sig for ca. 30% af det samlede energiforbrug i de fleste byer, og der er sket et skred i retning af at anvende bilen, som opfylder over 80% af det samlede behov for mekanisk transport 80 kommuner undertegnede i maj 1994 i Aalborg et charter om "bæredygtige byer" i Europa

38 Kemikalier og dermed forbundne risici

Kun få miljøproblemer i Europa kan ikke spores tilbage til en eller anden form for kemisk belastning, og i dette afsnit behandles de heraf følgende problemer og metoder til mindskelse af faren. Målet er at nedbringe mængden af kemikalier i miljøet til et lavrisikoniveau, hvor der kun optræder ubetydelige skadelige virkninger for befolkningen og miljøet. EU har vedtaget et vidtrækkende program med henblik på en nedbringelse af risiciene fra kemikalier i miljøet.

der er identificeret over 10 mio. kemiske forbindelser, hvoraf 100 000 produceres på kommerciel basis i perioden juni 1993 til juni 1994 gennemførtes under et EU-program en vurdering af 1 700 kemikalier, der produceres eller importeres i mængder på over 1 000 tons årligt

Gradvis reducering af risikoen for forurening af miljøet gennem kemikalier (Det hollandske Boligministerium, Fysisk Planlægning og Miljø)