Interview – Hvad satellitter kan fortælle os om Jorden: Sentineller og Copernicus

Hvad tænkte du på, da Sentinel-2C blev affyret?

Det var utroligt følelsesladet. Det, der overraskede mig mest, var, hvor meget det påvirkede mig. Vi stod der i mørket og kunne ikke engang se rakettens affyringssted, derfra hvor vi stod.

Pludselig dukkede der et lys op i det fjerne, som skar gennem mørket, og vi så den stige op. Lyden var forsinket, fordi affyringsrampen var så langt væk, og det bidrog til at øge spændingen. I det øjeblik lyden ramte os, var den overvældende.

Raketten skar en perfekt halvcirkel henover himlen, og på et tidspunkt forsvandt den ind i nogle lave skyer for så at dukke op igen. Det var så fejlfrit, at det næsten føltes uvirkeligt. Jeg tænkte: "Det her sker faktisk".

© ESA–S. Corvaja

Jeg har arbejdet med satellitbilleder siden min kandidatafhandling i Wageningen i begyndelsen af 2000'erne. Jeg har altid kendt til satellitter – de er deroppe og indsamler data – men den fysiske handling med at sende én ud i rummet var et mere abstrakt koncept for mig.

At se raketaffyringen gjorde det hele virkeligt på en måde, som er svær at beskrive. Det er en simpel tanke, men den føltes dyb i det øjeblik.

Hvilke forbedringer er der gjort med Sentinel-2C?

Sentinel-2C sikrer kontinuitet for Sentinel-2A. Den Europæiske Unions Copernicus-program er omfattende, og langsigtet vedligeholdelse skal være en væsentlig del af planen. Sentinel-2C skal sikre kontinuitet i vores data og over tiden bygge bro mellem Sentinel-2A, 2B og i sidste ende 2D. Disse satellitter arbejder parvis og udgør et solidt grundlag for vores arbejde på Copernicus Landovervågningstjenesten (CLMS).

Kontinuitet er afgørende for den form for langsigtet overvågning, vi udfører hos CLMS og Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Når man arbejder med miljødata, handler det ikke altid om at øge opløsningen eller frekvensen, men om at opbygge en konsistent tidsserie over mange år. Hvis du indfører ændringer for ofte, bliver det vanskeligt at opretholde konsistens.

Med Sentinel-2C kan vi få en pålidelig tidsserie fra opsendelsen af Sentinel-2A hele vejen til den næste generation af satellitter – et tidsrum på ca. 15 år. Denne konsistente datastrøm er uvurderlig til at monitorere miljøforandringer over tid.

Med de kommende Sentinel-generationer vil der løbende ske forbedringer, såsom bedre rumlig opløsning og andre funktioner.

Hvad sker der med gamle satellitter?

Sentinel-2A vil i sidste ende blive taget ned. Der var diskussioner om at holde tre satellitter i kredsløb samtidig for at øge frekvensen af dataindsamling, så vi kunne tage billeder hver tredje dag i stedet for hver femte.

Lande som de skandinaviske lande og Østrig, hvor skydække i bjergområder gør det vanskeligt at få skyfrie observationer, var de stærkeste fortalere for dette. Sentinel-2A har allerede overskredet sin forventede levetid på syv år. Selv om den stadig er funktionel, nærmer den sig slutningen af sin mission, så Europa-Kommissionen besluttede ikke at beholde den.

Hvordan bruger CLMS dataene fra Sentinel-2?

CLMS er en af de største brugere af Sentinel-2, da det er en satellit, der specifikt er udviklet til at overvåge landområder, og vi er den tjeneste, der overvåger landområder inden for Copernicus-programmet. Det er derfor, at vi har været med til at bestemme specifikationerne for Sentinel-2 og aktivt deltager i at fastlægge fremtidige missioner.

Vores tjenesteudbydere bruger Sentinel-2-billederne til at skabe forskellige produkter, der giver oplysninger om arealdække, arealanvendelse, vegetationsstatus, vandressourcer og endda energivariabler. Vi kan f.eks. bruge maskinlæring til at klassificere arealdække automatisk eller til at udvikle produkter relateret til vegetationsstatus. Alternativt kan vi også bruge data til analyser af arealanvendelse, som f.eks. at skelne mellem frugtplantager og vinmarker, hvilket ofte gøres manuelt.

Hvordan påvirker disse data europæernes hverdag?

Disse data er nyttige og handler ikke kun om klimapolitik og forvaltning. For eksempel kan landmænd bruge dem til at overvåge deres afgrøders sundhed, tjekke for vandmangel, overskydende fugt eller behov for gødning. Træindustrien kan vurdere skovenes tilstand uden behov for inspektioner på stedet.

Vi ser også en stigende interesse fra forsikringsselskaber, som bruger vores data til at vurdere skadesanmeldelser. De finansielle institutioner er begyndt at bruge disse data til bæredygtighedscertificeringer og risikovurderinger.

Der er et enormt potentiale for, at disse data kan anvendes på områder som civilbeskyttelse, overholdelse af miljøbestemmelser og endda forebyggelse af miljøkriminalitet som f.eks. ulovlig skovhugst eller vandudvinding. En af Copernicustjenesterne har fået til opgave at overvåge overholdelsen af miljøbestemmelser, hvilket omfatter bekæmpelse af ulovlige aktiviteter såsom dumping eller skovhugst. Selv om CLMS ikke producerer specifikke produkter til dette formål, kan vores data helt klart bruges af andre til at identificere sådanne aktiviteter. Det er et effektivt værktøj til at sikre, at miljølovgivningen bliver overholdt.

Og jeg skal tilføje, at alle disse data jo er tilgængelige gratis online.

Hvordan kan Copernicus-landprodukter anvendes på europæisk plan?

En af fordelene ved vores produkter er konsistens. Hvis du vil vide, hvordan det står til med noget i hele Europa, giver vores produkter et konsistent overblik over hele kontinentet. Dette er afgørende, fordi de nationale datasæt normalt er af højere kvalitet for specifikke lande, men vi tilbyder noget, der er harmoniseret på tværs af hele interesseområdet. Et af vores flagskibsprodukter er f.eks. Corine Land Cover, som anvender den samme definition af arealdækkeklasser i alle EEA's 39 medlemslande og Storbritanien. Denne konsistens er en stor fordel, fordi man kan sammenligne arealdækkeklasser, f.eks. i Italien og Irland, fordi man ved, at de er klassificeret efter de samme kriterier.

Dette gør Corine Land Cover til et af de mest anvendte og hyppigst downloadede produkter. Projektet startede i 1990, og den næste opdatering var i 2000. Siden da er det blevet opdateret hvert sjette år, og vi arbejder i øjeblikket på opdateringen for 2024.

Hvordan tror du, at Sentinel-data vil påvirke miljø- og klimapolitikken i fremtiden?

Vi arbejder i øjeblikket på at fastlægge tredje fase af Copernicus-programmet, som skal omfatte nye opgaver med fokus på områder som jordfugtighed og vandkvalitet. Der er én opgave, jeg er særligt begejstret for: hyperspektral billeddannelse. Det vil gøre det muligt for os at overvåge ikke blot vegetationens sundhed, men også jordbundens sammensætning langt mere detaljeret. Min kandidatafhandling handlede om hyperspektrale data, så jeg er personligt interesseret i at se denne teknologi udvikle sig.

Fremadrettet vil vi fortsat tilpasse vores portefølje til disse nye muligheder. Med den næste generation af Sentinel-satellitter og ekspansionsmissioner vil vi kunne forbedre kvaliteten af de data, vi bruger, og tilføje helt nye overvågningsmuligheder. Det er en meget spændende tid for jordobservation.

Hvad vil du gerne fremhæve ved Copernicus- og Sentinel-programmet?

Copernicus-programmet har været banebrydende for jordobservation. Da jeg startede i dette felt, havde vi kun adgang til et eller to billeder, og nu kan vi få adgang til masser af data helt gratis. Dette har skabt et nyt paradigme inden for jordobservation, som gør det muligt at operationalisere det, som engang bare var teoretiske begreber. Det har været revolutionerende.

Vi skal være utroligt stolte over, at Europa ledte dette initiativ og inspirerede andre globale aktører som f.eks. NASA til at følge trop. Tilgængeligheden af åbne data har revolutioneret, hvordan vi overvåger vores planet, og har haft en enorm indvirkning på anvendelsen af videnskab.