All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesProgrammet Ren luft i Europa (CAFE), der blev etableret under det sjette miljøhandlingsprogram, yder langsigtet, strategisk og integreret politisk rådgivning vedrørende luftforurening. Temastrategien om luftforurening fra 2005, der understøttes af CAFE-programmet, udstikker ambitiøse, men omkostningseffektive mål og foranstaltninger for en europæisk luftkvalitetspolitik frem til 2020.
Direktivet om nationale emissionslofter fastlægger emissionslofter (eller grænser) på medlemsstatsligt plan for emissioner fra fire vigtige luftforurenende stoffer (kvælstofoxider, svovldioxid, andre flygtige organiske forbindelser end methan og ammoniak), der skader menneskers sundhed og miljøet. Europa-Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til et revideret direktiv om nationale emissionslofter i slutningen af 2009. Yderligere oplysninger fås her.
Anden vigtig EU-lovgivning sigter mod at reducere emissionerne af luftforurenende stoffer fra specifikke kilder, f.eks.:
Spørgsmålet om luftforurenende emissioner behandles også internationalt i UNECE's konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (LRTAP-konventionen) og protokollerne hertil. Göteborg-protokollen om flere forskellige luftforurenende stoffer, der hører under LRTAP-konventionen, indeholder nationale emissionslofter, der enten svarer til eller er mindre ambitiøse end dem, der findes i EU's direktiv om nationale emissionslofter.
EU’s nye direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa er en af de vigtigste foranstaltninger, der er truffet for at håndtere luftforureningen i overensstemmelse med temastrategien om luftforurening. Det er det første EU-direktiv, der omhandler grænser for koncentrationer af PM2,5 (fine partikler). Det samler også forskellig eksisterende lovgivning om luftkvalitet i et enkelt direktiv. Regeringerne har fået to år (fra 11. juni 2008) til at bringe deres lovgivning i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet.
Indtil da gælder den eksisterende politiske ramme for luftkvalitet stadig. Denne lovgivning fastlægger sundhedsbaserede normer og mål for en række luftforurenende stoffer og omfatter:
Yderligere oplysninger om luftforureningspolitikker og -lovgivning: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/themes/air/policy-context or scan the QR code.
PDF generated on 23/12 2024 16:39
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre