næste
forrige
emner

Politisk kontekst

Webside Sidst ændret 23/11 2023
2 min read
I Den Europæiske Union sigter det sjette miljøhandlingsprogram mod at nå luftkvalitetsniveauer, der ikke resulterer i uacceptable virkninger på og risici for menneskers sundhed og miljøet. EU agerer på mange niveauer for at reducere eksponering for luftforurening: gennem lovgivning, gennem samarbejde med de sektorer, der er ansvarlige for luftforurening, gennem nationale og regionale myndigheder og ikke-statslige organisationer og gennem forskning. EU's politikker sigter mod at mindske eksponeringen for luftforurening ved at reducere emissioner og fastsætte grænser og målværdier for luftkvaliteten.

Programmet Ren luft i Europa (CAFE), der blev etableret under det sjette miljøhandlingsprogram, yder langsigtet, strategisk og integreret politisk rådgivning vedrørende luftforurening. Temastrategien om luftforurening fra 2005, der understøttes af CAFE-programmet, udstikker ambitiøse, men omkostningseffektive mål og foranstaltninger for en europæisk luftkvalitetspolitik frem til 2020.

Emission af luftforurenende stoffer

Direktivet om nationale emissionslofter fastlægger emissionslofter (eller grænser) på medlemsstatsligt plan for emissioner fra fire vigtige luftforurenende stoffer (kvælstofoxider, svovldioxid, andre flygtige organiske forbindelser end methan og ammoniak), der skader menneskers sundhed og miljøet. Europa-Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til et revideret direktiv om nationale emissionslofter i slutningen af 2009. Yderligere oplysninger fås her.

Anden vigtig EU-lovgivning sigter mod at reducere emissionerne af luftforurenende stoffer fra specifikke kilder, f.eks.:

Spørgsmålet om luftforurenende emissioner behandles også internationalt i UNECE's konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (LRTAP-konventionen) og protokollerne hertil. Göteborg-protokollen om flere forskellige luftforurenende stoffer, der hører under LRTAP-konventionen, indeholder nationale emissionslofter, der enten svarer til eller er mindre ambitiøse end dem, der findes i EU's direktiv om nationale emissionslofter.

Luftkvalitet

EU’s nye direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa er en af de vigtigste foranstaltninger, der er truffet for at håndtere luftforureningen i overensstemmelse med temastrategien om luftforurening. Det er det første EU-direktiv, der omhandler grænser for koncentrationer af PM2,5 (fine partikler). Det samler også forskellig eksisterende lovgivning om luftkvalitet i et enkelt direktiv. Regeringerne har fået to år (fra 11. juni 2008) til at bringe deres lovgivning i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet.

Indtil da gælder den eksisterende politiske ramme for luftkvalitet stadig. Denne lovgivning fastlægger sundhedsbaserede normer og mål for en række luftforurenende stoffer og omfatter:

  • Rammedirektivet om luftkvalitet. Direktivet beskriver de grundlæggende principper for vurdering og styring af luftkvaliteten i medlemsstaterne. Direktivet opstiller også en liste over forurenende stoffer, for hvilke der er udviklet normer og mål for luftkvaliteten, som er udspecificeret i efterfølgende lovgivning (de fire datterdirektiver)
  • Beslutningen om "informationsudveksling", der opretter en gensidig udveksling af oplysninger og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i EU's medlemsstater.

Yderligere oplysninger om luftforureningspolitikker og -lovgivning: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø

Permalinks

Geographic coverage

Handlinger