næste
forrige
emner
Note: new versions of the publication are available!

Miljøet i den Europæiske Union - 1995; Rapport til brug for revisionen af det femte miljøhandlingsprogram

1. Indledning

Rapportens formål

Europa-Kommissionen erklærer i det femte miljøhandlingsprogram (5MHP), at der "inden udgangen af 1995 vil blive foretaget en omfattende revision af situationen, og der vil blive offentliggjort en ajourført rapport om miljøtilstanden og en revision af den politik/strategi, der er opstillet i dette program" (EF, 1992). Europa-Kommissionen (GD XI: Generaldirektorat for Miljø, Nuklear Sikkerhed og Civilbeskyttelse) har anmodet Det Europæiske Miljøagentur (EEA) om at udarbejde ovennævnte rapport om miljøtilstanden og desuden vurdere, om de foranstaltninger, der hidtil er truffet, vil føre til opnåelse af målene i 5MHP.

Følgende emner behandles i rapporten:

  • ændringer i den oprindelige miljøtilstand (ny viden);
  • ændringer i den sociale udvikling (f.eks. befolkningstilvækst, energiforbrug);
  • fremskridt i forbindelse med gennemførelsen af de 5MHP-aktioner, der er iværksat siden 1992 under EU's ledelse;
  • kvalitativ vurdering af de politiske foranstaltningers og aktioners effektivitet; og
  • hvad der mangler for at nå målene, dvs. ekspertvurderinger af opnåeligheden af udvalgte 5MHP-mål på de væsentligste miljøområder på grundlag af de nuværende resultater og den planlagte politik.

Rapporten fokuserer på miljøtendenserne og -tilstanden på EU-niveau, selv om 5MHP også omhandler foranstaltninger, der skal træffes på nationalt og lokalt plan og af bestemte målgrupper. Der redegøres for de hidtidige resultater på dette område i Kommissionens midtvejsrapport om 5MHP. Denne rapport begrænser sig til en gennemgang af fremskridtene for så vidt angår de aktioner på fællesskabsplan, der er fastsat i 5MHP.

Box 1: En ny rapporteringsmåde

Tidsfaktoren spiller naturligvis en rolle for miljøproblemernes udvikling og fastlæggelsen af en proaktiv politik. Der kan sondres mellem tre tidsforsinkelser.

  • Kemisk tidsforsinkelser. Hvis man bliver ved med at hælde kemiske stoffer ud i naturen, ender man med at overstige naturens kapacitet til at tåle dem. Når kapaciteten først er opbrugt, bliver miljøproblemet åbenbart (dette benævnes ofte 'tidsbombeeffekten'). Der kan også gå lang tid, fra aktioner iværksættes, til den oprindelige situation er genetableret. Af slående eksempler på miljøproblemer, der har en ret 'uoprettelig' karakter (eller som det tager lang tid at løse), kan nævnes klimaforandringer, nedbrydning af ozonlaget, kemikalieforekomster i miljøet og tab af levesteder. I forbindelse med bassiner betyder 'tid' også, at selv om miljøbelastningerne mindskes, er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Den akkumulerede stress kan holde sig på et for højt niveau - over det kritiske belastningsniveau og et godt stykke over økosystemernes bæreevne. Det er afgørende, at der sker yderligere forbedringer af miljøbetingelserne og landskabsforvaltningen, hvis man ønsker at forbedre naturkvaliteten.
  • Biologisk tidsforsinkelser. Der går nogen tid mellem den kemiske eller fysiske påvirkning og virkningerne heraf, f.eks. fra man er blevet udsat for kræftfremkaldende stoffer, til man får kræft. Et typisk eksempel er tidsintervallet mellem udsættelse for UVB-stråler som følge af ozonnedbrydning og den hyppigere forekomst af hudkræft nogle årtier senere.
  • Samfundsmæssig tidsforsinkelser. Bortset fra den tid, det tager at bevidstgøre offentligheden og udvikle politiske strategier, skal man også regne med den tid, der går, før de nye regler er gennemført. Direktiver, der endnu ikke er godkendt, vil være 4-5 år om at blive gennemført. Og er der fastsat undtagelser for bestemte medlemsstater eller sektorer, tager det måske yderligere ti år at få direktiverne gennemført fuldt ud. Gennemførelsesperioden afhænger ligeledes af, hvor hurtigt f.eks. en bilpark bliver fornyet (f.eks. vil det tage 10-15 år at få installeret den nye katalysator i alle personbiler). Fornyelsen varer endnu længere i visse andre sektorer som f.eks. kraftværker og transportinfrastruktur samt boligsektoren.

Derfor er det ikke tilstrækkeligt med en diagnose, der alene dækker miljøets nuværende tilstand. Varslingssystemer, overvågning af miljømæssige fremskridt og miljøprognoser er nødvendige for at støtte den politiske proces og give de politiske beslutningstagere og samfundet tilstrækkelige tilbagemeldinger om, hvorledes deres nuværende og fremtidige aktioner påvirker miljøet.

Valg af indikatorer

Denne rapport er udarbejdet på grundlag af en række indikatorer, der er valgt efter følgende kriterier:

  • de angiver de vigtigste belastnings-/stressfaktorer, som påvirker miljøkvaliteten på de fem hovedområder, der behandles i 5MHP;
  • de afspejler f.eks. OECD's seneste arbejde med indikatorer; og
  • oplysningerne vedrørende EU12 og EU15 skulle være tilgængelige (på kort sigt) og sammenlignelige og om muligt bygge på Eurostat- eller andre officielle kilder eller Europas miljø: Dobris-rapporten (EEA 1995).

Herudover er der valgt en kortere række 'mål'- eller 'resultat'-indikatorer (i alt 9), som hjælper med til at vise, hvor EU står i forhold til hovedmålene i 5MHP, og hvor meget der mangler ('afstanden til målet').

Resuméets opbygning

Det 5MHP opstiller en integreret strategi, der omfatter både miljøspørgsmål og årsagerne til at udvalgte sektorer påvirker miljøer i en uheldig retning. Resuméet er opbygget på samme måde som 5MHP og er inddelt i tre hovedkapitler. Kapitel 2 indeholder hovedkonklusionerne. Kapitel 3 giver en oversigt over de fremskridt, der er gjort, og udsigterne med hensyn til de miljøområder, der behandles i 5MHP. Disse områder er klassificeret efter deres geografiske udstrækning: global, grænseoverskridende og regional. De øvrige områders påvirkning af naturen og biodiversiteten behandles for sig. Den sidste del vedrører udgifterne i forbindelse med den nuværende miljøpolitik og deres indvirkning på økonomien. I kapitel 4 beskrives hovedtendenserne i samfundet og der foretages en sammenfatning af 5MHP-sektorernes påvirkning af miljøet, idet der fokuseres på miljøkvalitet og sårbarhed.

Permalinks

Handlinger