Belastninger

Befolkningsvækst i udvalgte europæiske byer

I dette afsnit behandles de komplekse forbindelser mellem mennesker, ressourcer og udvikling - som vi stadig kun ved ganske lidt om - i et forsøg på at kaste lys over disse. Afsnittet rundes af med en understregning af vigtigheden af at analysere de miljømæssige konsekvenser af langsigtede økonomiske programmer og udviklingsprojekter.

Forbruget af primærenergi i verden og i Europa, 1970-90 (ton råolieækvivalent, %)

13 Udnyttelse af naturressourcerne

I dette afsnit undersøges forskellene mellem vedvarende ressourcer (vand, skove og afgrøder) og ikke-vedvarende ressourcer (fossilt brændsel og malm). International samhandel og en voksende indbyrdes afhængighed landene imellem har gjort den bæredygtige forvaltning af disse ressourcer til et globalt anliggende. Afsnittet fokuserer på de vigtigste udviklinger i anvendelsen af ressourcer i Europa og analyserer de statistikker, der anvendes til overvågningen af ressourceanvendelsen.

14 Emissioner

Dette afsnit bringer en oversigt over emissioner til luft og vand i Europa, herunder emissionernes fysiske og kemiske karakteristikker, omfang og transmissions- og nedsivningsveje. Oversigten over emissionen af de vigtigste luftforurenende stoffer i de europæiske lande er baseret på data modtaget fra Den Økonomiske Kommission for Europa (ECE) og - i et vist omfang - på oplysninger fra CORINAIR 1990. Analysen af udledninger i vand bygger på de begrænsede kvantitative data, der er til rådighed, og fokuserer på emissioner fra landbrug og fra spildevand. En række eksempler illustrerer industriens udledninger i vandmiljøet. De eksisterende opgørelser over emissioner i de europæiske lande analyseres; disse opgørelser understreger behovet for en integreret metode til indsamling af data om udledning og affaldsudtømning i alle medier, samt nødvendigheden af en harmonisering på europæisk plan af metodologier til registrering af emissioner og affaldsudtømning for alle mediers vedkommende.

Uvdiklingen i emissionen af svovldioxid

15 Affald

I dette afsnit redegøres for de nuværende udviklingstendenser i affaldsproduktionen i Europa samt den mulige trussel mod menneskers sundhed og miljøet, der skyldes de nuværende affaldsforvaltningsmetoder. De nuværende mønstre for grænseoverskridende overførsel af farligt affald mellem de europæiske lande behandles nærmere. Der ses på mulighederne for at nedbringe mængden af affald og for at genanvende materialer gennem integrerede processer for en række affaldsstrømmes vedkommende. Analysen er baseret på aktuelle data stammende fra en fælles OECD/Eurostat-undersøgelse og fra statusrapporter om miljøet. Mangelen på tilgængelige affaldsstatistikker og disse statistikkers begrænsede kvalitet og sammenlignelighed understreger vigtigheden af en harmonisering af affaldsklassifikationssystemerne på europæisk plan.

Sammensætningen af kommunalt affald, 1990

europæerne producerer hvert år i gennemsnit 350 kg kommunalt affald pr. person en stigende mængde industrielt affald betragtes som farligt anstrengelserne for at nedbringe mængden af affald og for at fremme genbrug neutraliseres af det høje produktionsniveau de europæiske lossepladser dækker mellem 1 200 og 1 700 km2, medens der findes 2 000 km2 kontaminerede arealer i forladte industriområder

16 Støj og stråling

I dette afsnit analyseres konsekvenserne af de væsentligste "fysiske felter" i Europa - støjemissioner, ioniserende og ikke-ioniserende stråling - og der ses på de største kilder til disse. Støjdata hidrørende fra internationale kilder (OECD og WHO) fremlægges og analyseres, i den udstrækning det er muligt at skildre tilstanden i Europa som helhed og i de enkelte lande. Den ikke-ioniserende stråling vedrører elektromagnetiske felter og ultraviolet stråling. Der rundes af med en beskrivelse af de væsentligste kilder til og virkninger af ioniserende stråling i Europa - såvel den naturlige som den kunstige.

i de højt industrialiserede lande i Europa er mere end 50% af befolkningen udsat for støjniveauer fra trafik, som overskrider det niveau, hvor mennesker bliver kraftigt generede i dagtimerne ca. 113 mio. europæere - 17% af befolkningen - er udsat for støjniveauer, der har alvorlige, negative indvirkninger overeksponering for ultraviolet stråling er for indeværende hovedsagelig livsstilsbetinget; der er indikationer for en 5%-stigning i UV-B-stråling om vinteren på den nordlige halvkugle det skønnes, at eksponering for radon forårsager 10 000 kræftdødsfald om året i Europa

17 Kemikalier og genetisk modificerede organismer

Fremstilling, salg og anvendelse af kemikalier resulterer i udledning af en lang række forbindelser i miljøet, ofte med uønskede virkninger på menneskers sundhed, det almene velfærd og økosystemerne. Kilderne til disse kemiske forbindelser og indvirkningerne af et udvalg af kemikalier, der vækker særlig bekymring, beskrives. Der foretages endvidere en analyse af anvendelsen af genetisk modificerede organismer i EU-landene, af deres mulige uønskede virkninger samt af de procedurer, der er etableret med henblik på at kontrollere den rigtige anvendelse af disse organismer.

Udsætning i miljøet af GMO'er anmeldt i EU i perioden 1991-94

der markedsføres ca. 100 000 kemikalier i EU, og mellem 200 og 300 nye dukker op hvert år mellem 1991 og 1994 blev der i EU foretaget næsten 300 anmeldelser af udsætninger i miljøet af genetisk modificerede organismer

18 Naturkatastrofer og teknologiske risici

I dette afsnit belyses de nærmere omstændigheder og omfanget af ulykker og naturkatastrofer og deres følger for miljøet. Der gives en oversigt over årsagerne og konsekvenserne i Europa af disse begivenheder, og de forskellige former for mulige skader identificeres. Der gives eksempler på industrielle ulykker (f.eks. Flixborough og Seveso), transportulykker, søulykker og atomulykker (herunder Tjernobyl). Naturkatastrofer såsom orkaner og oversvømmelser, hedebølger, ildebrande og tørkesituationer påvirker også miljøet og forværres ofte i kraft af menneskelige aktiviteter.

Cæsiumforurening omkring Tjernobyl efter ulykken

det fremgår af et større indberetningssystem for industrielle ulykker, at de fleste ulykker finder sted i olieindustrien, og at stærkt brændbare luftarter og klor er de stoffer, der hyppigst er indblandet olietankerulykker er kun skyld i 10-15% af den olie, der udledes i havet som følge af menneskelig aktivitet man vil sandsynligvis aldrig få et præcist kendskab til de fulde konsekvenser af ulykken på Tjernobyl- atomkraftværket, men en række uventede virkninger er allerede konstateret naturkatastrofer får gradvis en større indvirkning på bosætninger, sandsynligvis på grund af at disse i stigende grad etableres i højrisikoområder