Sommeren 2022: En tid præget af flere kriser

Covid-19-pandemien forårsagede over en halv million dødsfald i EU, og den er ikke forbi endnu. Takket være omfattende vaccinationsprogrammer og stigende flokimmunitet aftog pandemien, og befolkningen er nu bedre beskyttet. Men blot i sidste uge blev der registreret over 1 000 000 nye tilfælde, og nu hvor vinteren og influenzasæsonen står for døren, kommer vi måske til at se andre varianter og en stigning i antallet af smittede.

Pandemien var en udløsende faktor for økonomisk usikkerhed og sårbarhed. Den lagde pres på de offentlige finanser og førte til politiske omprioriteringer. Situationen blev yderligere forværret af krigen i Ukraine, der har forårsaget enorm menneskelig lidelse i landet og bidraget til store økonomiske problemer. I slutningen af august blev den årlige inflation i euroområdet anslået til 9,1 %. Stigningen i energipriserne, som indgår i den samlede inflationsberegning, var på over 38 %. Den høje inflation forventes at skabe stagnation i økonomien, der ellers har været på vej op efter pandemien. Indkomsterne har ikke holdt trit med inflationen, hvilket fortsat vil udhule købekraften i Europa og på verdensplan.

Sommeren 2022: Ekstrem varme, tørke og skovbrande

I løbet af sommeren var det klimakrisen, der dominerede overskrifterne. Videnskaben har i årtier klart signaleret, at klimaet er under forandring, og at dette vil påvirke alle aspekter af vores liv. For millioner af europæere er klimaændringerne ikke længere et hypotetisk scenarie med potentielle fremtidige konsekvenser – denne sommer blev de en levende realitet. Store dele af Europa blev ramt af intense hedebølger, der mange steder nåede op over 40°C.

Gennemsnitstemperaturen i Europa denne sommer slog alle rekorder. Den ekstreme varme medførte også en øget risiko for tørke. August 2022 var generelt langt mere tør end det gennemsnitlige niveau i en stor del af Vest- og Østeuropa. Faktisk har store dele af Europa fået mindre nedbør end det gennemsnitlige niveau i flere år i træk. I store dele af Skandinavien og dele af Syd- og Sydøsteuropa var sommeren imidlertid mere våd end sædvanligt. Denne klimausikkerhed og volatilitet rokker dog ikke ved, at næsten to tredjedele af Europa i slutningen af august 2022 er truet af tørke – sandsynligvis "den værste i mindst 500 år" – ifølge en nylig vurdering fra Det Fælles Forskningscenter under Europa-Kommissionen.

Ekstrem varme og reduceret jordfugtighed øger risikoen for skovbrande. Alene i år er 700 000 hektar skov gået tabt i brande i EU – en hidtidig rekord. Ifølge det europæiske informationssystem for skovbrande er Spanien det hidtil hårdest ramte land med over 283 000 hektar brændt (hvilket svarer til et område, der er lidt større end Luxembourg), efterfulgt af Rumænien (150 735 hektar), Portugal (86 631 hektar), Frankrig (62 102 hektar) og Italien (42 835 hektar).

Disse klimaindvirkninger optræder på baggrund af en større biodiversitetskrise forårsaget af overudnyttelse, nedbrydning af økosystemer og forurening og i stigende grad forværret af klimaændringer. Fra jord til hav er mange økosystemer i fare og mange arter udryddelsestruede. Miljøforringelser påvirker vores sundhed og trivsel samt vores evne til at håndtere klimaændringerne.

Disse kriser er globale og indbyrdes forbundne. De er resultatet af ikke-bæredygtige produktions- og forbrugssystemer i en globaliseret økonomi. Mere end 6,5 mio. mennesker har indtil videre mistet livet som følge af covid-19. Det indiske subkontinent blev ramt af ekstrem varme denne sommer. En tredjedel af Pakistan er oversvømmet. Ekstreme globale temperaturer udløste hurtig smeltning af Himalayas gletsjere, og de deraf følgende oversvømmelser fordrev 32 mio. pakistanere, som nu har akut behov for husly, mad og medicin. Omfanget af ødelæggelserne i Pakistan og intensiteten af tyfonen i Sydkorea og de igangværende naturbrande og tørken i Californien oversteg alle prognoser.

Konsekvenserne af oversvømmelserne i Pakistan vil kunne mærkes i hele verden. Pakistan er storproducent og -forbruger af ris – en af hovedaktørerne på det globale fødevaremarked, som allerede er under pres på grund af krigen i Ukraine. Fødevarepriserne og markederne er volatile, og der venter potentielle forstyrrelser i forsyningskæderne. Tørken i Europa vil sandsynligvis påvirke priserne yderligere og dermed forværre leveomkostningskrisen.

Krig i Ukraine og energikrise

Krigen i Ukraine drev millioner på flugt og medførte tab af menneskeliv, forurening af miljøet og ødelæggelse af vigtig infrastruktur. Det er en humanitær krise, som det vil tage år, hvis ikke årtier, at komme sig over. Krigen udløste også en økonomisk krise og energikrise i Europa. Som reaktion på den russiske aggression indførte Den Europæiske Union økonomiske sanktioner over for Rusland, og importen af fossile brændstoffer fra Rusland blev taget op til nøje overvejelse.

For mange EU-medlemsstater har Rusland været den største leverandør af energi, men Europa-Kommissionen og medlemsstaterne søger nu at mindske denne afhængighed. Rusland lukkede i begyndelsen af september gasrørledningen Nord Stream 1, som før krigen leverede næsten 40 % af den importerede naturgas til EU.

Den nuværende energikrise i Europa er dobbeltsidet: Energipriserne er steget drastisk, og Europa står nu over for begrænsede forsyninger i de kommende vintermåneder. Mange lande i Europa er begyndt at træffe hasteforanstaltninger for at reducere forbruget, sikre energisikkerheden og forebygge spild samt begrænse konsekvenserne af de stigende energipriser for husholdningerne.

Bæredygtighed er den eneste vej frem

Dette billede af flere og samtidige kriser er en kompleks og udfordrende situation, som vi ikke tidligere har stået over for. Som i alle kriser vil nogle lande og lokalsamfund være mere påvirket end andre. I mange husholdninger i Europa og resten af verden er der frygt for, at basale behov såsom mad og opvarmning ikke længere kan opfyldes. Vi er sårbare.

Vores naturlige systemer, sundhed og økonomi er også sårbare. De fleste globale kriser peger på en enkelt grundliggende årsag: den ikke-bæredygtige anvendelse af vores planets ressourcer.

Men EU og andre har peget på en måde, hvorpå denne grundliggende årsag kan gribes an – gennem en indsats på klima- og miljøområdet.

Med Den europæiske grønne pagt har EU fastsat ambitiøse mål for håndteringen af årsagerne til disse kriser – omdannelse af vores energisystemer, mindskelse af vores afhængighed af fossile brændstoffer, investering i rene, vedvarende energikilder, genopretning af naturen, styrkelse af cirkulariteten i økonomien – samtidig med at vi sikrer en retfærdig omstilling, hvor vi støtter de hårdest ramte.

Den nødvendige omstilling bliver ikke nem. Det vil koste tid og penge, men i betragtning af de mange kriser der påvirker os, hvad enten det er energimangel, ekstreme vejrforhold eller stigende inflation, har vi ikke noget valg. Vi må handle og handle hurtigt, og vores tiltag, beslutninger og politikker bør alle være rettet mod at skabe en bæredygtig fremtid. Passivitet er en stadig mere uansvarlig vej at gå, koster os dyrere end handling og er etisk uacceptabelt.

Vores nuværende økonomiske models miljømæssige, økonomiske og sociale sårbarheder og konsekvenser er for længst nøje undersøgt og dokumenteret. Videnskabelige modeller og analyser gav os for årtier siden et fingerpeg om, hvor vi er på vej hen. Det, vi nu er vidne til, er hverken uventet eller ekstraordinært. Vi står ved en skillevej, hvor det ikke længere handler om at forudsige fremtiden, men om at bruge al tilgængelig viden til at forme den i en grundlæggende bæredygtig retning.

Hans Bruyninckx

Administrerende direktør, Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Leder offentliggjort i EEA's nyhedsbrev, september 2022