All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Press Release
Det glæder mig at konstatere, at Europas badevand konsekvent er af meget høj kvalitet – og at det kun bliver bedre og bedre. Det viser, at vores politik fungerer og bidrager til livskvaliteten, når den er ambitiøs, klart defineret og velgennemført.
Hans Bruyninckx, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur
Alle badeområder i Cypern, Luxembourg og Malta havde udmærket vandkvalitet. Dernæst kom Grækenland (97 %), Kroatien (94 %) og Tyskland (90 %), som alle havde en høj andel af områder med udmærket badevandskvalitet. I hele Europa levede kun knap 2 % af badeområderne ikke op til badevandsdirektivets minimumskrav for vandkvalitet og fik vurderingen "ringe".
Resultaterne stammer fra Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs årlige badevandsrapport, som sammenligner kvaliteten af badevand ved hjælp af prøver fra over 21 000 kyst- og indlandsbadeområder i hele EU, Schweiz og Albanien fra 2014. Miljøagenturet har også offentliggjort et interaktivt kort, der viser resultaterne for hvert enkelt område.
EU's kommissær for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella, udtaler:"Vi har alle prøvet at ligge på stranden som turister. Det er klart, at det er vigtigt for vores sundhed, at badevandet er rent, og den gode nyhed er, at det bliver stadig renere. Så næste gang, du springer i bølgen, så husk på, at EU er med til at holde dit badevand sikkert og rent!"
Hans Bruyninckx, der er administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur, udtaler: "Det glæder mig at konstatere, at Europas badevand konsekvent er af meget høj kvalitet – og at det kun bliver bedre og bedre. Det viser, at vores politik fungerer og bidrager til livskvaliteten, når den er ambitiøs, klart defineret og velgennemført."
Lokale myndigheder indsamler vandprøver ved udvalgte badeområder i badesæsonen. Derefter analyseres prøverne for to typer bakterier, der er tegn på forurening fra spildevand eller husdyr. Forurenet vand kan have konsekvenser for sundheden og give dårlig mave og diarré ved indtagelse.
Afhængigt af indholdet af bakterier klassificeres badevandskvaliteten som "udmærket", "god", "tilfredsstillende" eller "ringe". Miljøagenturet står bag denne årsrapport, der bygger på oplysninger fra den foregående badesæson. Det vil sige, at dette års rapport er en sammenstilling af data, der er indsamlet i sommeren 2014 og angiver den forventede kvalitet af badevandet i 2015.
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/pressroom/newsreleases/det-europaeiske-badevand-er-stadig or scan the QR code.
PDF generated on 23/11 2024 00:24
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre