Ændringer i sygdomsmønstrene

Sundhed er nøglen til menneskets udvikling, og vi regner i stadig højere grad miljøet for at være en afgørende faktor for menneskers sundhed. Globalt er sundheden blevet bedre i de senere tiår, overvejende ledsaget af en stigning i den forventede levealder. Men sygdomsbyrden er skævt fordelt i befolkningen og afhænger f.eks. af køn og social og økonomisk status.

I de næste 50 år vil globale megatrends fortsat direkte og indirekte have relevans for de politiske beslutningstagere, navnlig som tilskyndelse til investering i at imødegå nye sygdomme.

Hvorfor er globale sundhedsmønstre vigtige for dig?

Sundhedsvirkningerne kan være direkte. Risikoen for nye og tilbagevendende sygdomme, ulykker og nye pandemier vokser med globaliseringen (bl.a. som følge af rejser og samhandel), befolkningsudviklingen (bl.a. ind- og udvandring og aldring) og med fattigdommen.

Endnu et forhold. der vækker bekymring, er den stigende resistens mod antibiotika og andre lægemidler samt utilstrækkelig håndtering af mange tropiske sygdomme i både udviklede lande og udviklingslande.

Teknologi kan være en vigtig faktor i forbedringer på sundhedsområdet. Den kan desuden muliggøre geografisk overvågning af sundhedsmønsteret og kortlægning og analyse af sygdomme, der tidligere har været overset.

Figur 2: Sundhed, malaria frem til 2050

Plasmodium Falciparum er parasitten, der er årsag til malaria hos mennesker. Den overføres af myg. Ændringer i klima og arealudnyttelse gør det muligt for myggen at brede sig til nye områder og føre malariaen med sig. I visse områder kan den dog også uddø. De områder, hvor myggen henholdsvis dukker op og forsvinder, er omtrent lige store, og der er nogenlunde samme antal indbyggere (ca. 400 millioner i hvert område).