All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Når lande vokser forholdsvis hurtigt, bliver de ofte økonomisk stærkere, fordi deres marked for produktion og forbrug bliver større. Denne styrke kan de udnytte i internationale forhandlinger om økonomiske anliggender (f.eks. handelsbarrierer og produktstandarder). Men de kan også bruge denne indflydelse på andre områder, bl.a. ved forhandlinger om miljøanliggender.
De ressourcer, der driver de nationale økonomier, påvirker også den internationale magtbalance. De nye økonomiers konkurrenceevne og indflydelse kan blive styrket yderligere, hvis de ejer uundværlige ressourcer, navnlig i lys af ressourcernes ujævne globale fordeling. For eksempel har Bolivia over halvdelen af verdens forekomster af lithium, et metal, der på nuværende tidspunkt er uundværligt i hybridbiler og rene elbiler.
Det globale forbrug af neodym, der er et uundværligt materiale i mange højteknologiske lasere, forventes at firdobles i løbet af de næste 30 år. Dette grundstof findes i væsentlige mængder kun i Kina. Væksten i de tilknyttede industrier vil være næsten totalt afhængig af Kina og dets produktionskapacitet. Konsekvenserne bliver betydelige både for de stater, der ejer sådanne ressourcer og de økonomier, der er afhængige af import.
Hvorfor er den forstærkede globale konkurrence om ressourcer vigtig for Europa? Adgang til naturlige ressourcer er en afgørende faktor for Europas produktionsgrundlag. Europa er forholdsvis ressourcefattigt og må derfor importere en stor del af de ressourcer, det behøver.
Yderligere information findes i: Global megatrends: intensified global competition for resources: www.eea.europa.eu/soer/europe-and-the-world/megatrends
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/miljosignaler/signaler-2011/global-megatrend-for-2050/en-ny-global-orden or scan the QR code.
PDF generated on 23/12 2024 13:22
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre