EEA drager vigtige konklusioner af 100 års historie brug af forsigtighedsprincippet

PRESSEMEDDELELSE

København, den 10 januar 2002

EEA drager vigtige konklusioner af 100 års historie brug af forsigtighedsprincippet

Det Europæiske Miljøagentur har draget 12 vigtige konklusioner på baggrund af en banebrydende analyse af et antal sager - lige fra CFC-kemikaliers beskadigelse af ozonlaget til "kogalskabsepidemien" - hvor det politiske system skulle træffe valg på et grundlag præget af videnskabelig uvished eller uventede udviklingstendenser, eller hvor der blev set bort fra klare tegn på farer for mennesker og miljø.

I en ny rapport fra EEA, som offentliggøres i dag, Late lessons from early warnings: the precautionary principle 1896-2000 (sene konklusioner af tidlige advarsler: forsigtighedsprincippet 1896-2000) undersøges, hvordan forsigtighedsprincippet er - eller ikke er - blevet anvendt i det sidste århundrede når man stod overfor en række trusler mod folkesundheden og miljøet i Europa og Nordamerika.

Rapporten kan medvirke til at forbedre den gensidige forståelse mellem Europa og USA vedrørende brugen af forsigtighedsprincippet. Debatten har her været præget af uenighed om sikkerheden ved syntetiske hormoner i oksekød og ved genetisk modificerede planter og fødevarer.

"Vores hovedkonklusion er, at den meget vanskelige opgave at maksimere innovation og samtidigt minimere farerne for mennesker og miljø kan udføres med større held fremover, hvis der tages hensyn til de 12 "sene konklusioner", som vi har draget af de sager, der er analyseret i denne rapport", sagde Domingo Jiménez-Beltrán, EEA's administrerende direktør.

Rapportens 14 casestudier, som eksperter har bidraget med inden for deres respektive områder, giver mange eksempler på, at manglende handling har haft bekostelige og uforudsigelige konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet, og eksempler på, at der klart er blevet set bort fra tidlige varsler og endog "kraftige og sene" varsler om problemer.

Konsekvenserne strækker sig fra flere hundrede tusinde dødsfald som følge af asbestrelateret mesoteliomkræft til overudnyttelse af og deraf følgende sammenbrud i fiskeriet i Canada, Californien og Skotland med ødelæggende følgevirkninger for lokalsamfundene.

Nogle af de 12 "sene konklusioner" fra casestudierne er:

• Vær realistisk med hensyn til, hvordan materialer anvendes og bortskaffes i dagligdagen.
• Lad ikke myndigheder blive "fanget" af berørte interesser.
• Undgå, at et eller to materialer får monopol på markedet - som det var tilfældet med asbest, CFC'er og PCB-gruppen af bredt anvendelige men skadelige industrielle kemiske stoffer - ved at udvikle forskelligartede måder, hvorpå de menneskelige behov kan opfyldes.
• Vær sikker på ved vurdering af risici, at det ikke alene er al relevant specialiseret ekspertise, som anvendes, men også "lægmands" og lokal viden.
• Følg op på tidlige varsler om problemer med langsigtet miljø- og sundhedsovervågning.

Poul Harremoës, professor i miljøvidenskab og miljøteknik ved Danmarks Tekniske Universitet og formand for rapportens redaktionsgruppe, udtalte:

"Brugen af forsigtighedsprincippet kan give fordele ud over at begrænse følgevirkningerne for sundhed og miljø. Den kan stimulere til større innovation gennem teknologisk diversitet og fleksibilitet samt bedre videnskab".

"Casestudierne viser, hvor skadelig og bekostelig en forkert brug eller tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet kan være", fortsatte han. "Men overforsigtighed kan også være bekostelig i form af tabte muligheder for innovation og tab af videnskabelig forskning".

"Hvis der i højere grad tages - videnskabeligt, politisk og økonomisk - hensyn til en større informationsmængde fra mere forskelligartede kilder, kan samfundet få væsentligt mere held til i fremtiden at opnå en bedre balance mellem innovationer og farerne ved disse. De 12 "sene konklusioner" kan medvirke til at opnå en sådan bedre balance".

Professor Harremoës tilføjede: "Ingen af konklusionerne ville i sig selv fjerne dilemmaerne i beslutningsprocessen i situationer med uvished, og hvor der står meget på spil. De kan ikke fjerne usikkerhedsmomenter eller forebygge konsekvenser af uvidenhed. Men de ville i det mindste øge mulighederne for at foregribe bekostelige følgevirkninger, opnå en bedre balance mellem fordele og ulemper ved teknologiske innovationer og minimere omkostningerne ved ubehagelige overraskelser".

Casestudierne omfatter BSE eller "kogalskabskrisen", brugen af syntetiske hormoner og antimikrobielle stoffer til fremme af væksten hos husdyr, brugen af det kræftfremkaldende syntetiske DES-hormon til forebyggelse af spontan abort hos kvinder, overudnyttelse af fiskeressourcer på den nordlige halvkugle, brugen af medicinsk stråling, asbest, CFC'er, PCB'er og kemikalierne benzen, MTBE (et erstatningsstof for bly i benzin) og tributyltin (et begroningshæmmende middel til både og skibe), kemisk forurening af de store søer i Nordamerika og endelig luftforurening med svovldioxid.

Rapporten er et eksempel på den information, der er nødvendig for at Den Europæiske Union og EEA-medlemslandene kan identificere sunde og effektive politikker, som beskytter miljøet og bidrager til bæredygtig udvikling. Den sigter også på en afklaring af definitionerne af visse nøglebegreber, hvor uenighed yderligere har forværret de egentlige vanskeligheder ved at anvende forsigtighedsprincippet i praksis.

Domingo Jiménez-Beltrán udtalte: "Forsigtighedsprincippet er ikke kun et anliggende for Den Europæiske Union. Den potentielle effekt på erhvervslivet betyder, at anvendelsen af dette princip kan have globale følgevirkninger. Den nuværende debat mellem EU og USA om anvendelsen af princippet er til dels påvirket af forvirringen om betydningen af de begreber, der anvendes i debatten.

"Denne rapport er skrevet for at bidrage til en større og fælles forståelse af tidligere beslutninger om farlige teknologier. Vi håber, at den bidrager til at forbedre den transatlantiske enighed om fremtidige beslutninger. Den kan også være en støtte i dialogen inden for såvel EU som USA, hvor der for tiden er sunde debatter om fordelene og ulemperne ved at anvende forsigtighedsprincippet".

De 12 "sene konklusioner" er:

• Erkend og reager på uvidenhed og på uvished og risiko i teknologivurderinger og ved politikfastlæggelse.
• Vær sikker på egnet langsigtet miljø- og sundhedsovervågning og forskning i tidlige varsler.
• Identificer huller og mangler i den videnskabelige viden og arbejd på at begrænse dem.
• Identificer og begræns tværfaglige hindringer for at lære af hinanden.
• Vær sikker på, at der er taget hensyn til de reelle forhold i myndighedernes vurdering.
• Gransk systematisk de potentielle fordele sideløbende med de potentielle risici.
• Evaluér en række alternative muligheder for at opfylde behovene sideløbende med den mulighed, der er til vurdering, og inddrag og eventuelt støt mere solide, forskelligartede og smidige teknologier med sigte på at minimere omkostningerne ved overraskelser og maksimere fordelene ved innovation.
• Vær sikker på, at der anvendes "lægmands" og lokal viden i tillæg til specialiseret ekspertise.
• Tag fuldt ud hensyn til forskellige samfundsgruppers antagelser og værdier.
• Fasthold myndighedernes uafhængighed af de berørte parter og oprethold en samlet metode for indsamling af oplysninger og meninger.
• Identificer og begræns institutionelle hindringer for at lære og for handling.
• Undgå handlingslammelse (paralysis by analysis): Begræns potentiel skade, når der er rimelig grund til bekymring.

Rapporten og de enkelte kapitler kan downloades fra EEA's websted på adressen http://reports.eea.europa.eu/environmental_issue_report_2001_22/en. Den kan også rekvireres i trykt udgave.

Bemærkninger til redaktørerne

Forsigtighedsprincippet styrer brugen af forudseenhed når der træffes beslutninger i situationer, som er kendetegnet ved uvished og uvidenhed, og hvor såvel regulatorisk handling som mangel på handling indebærer potentielt store omkostninger.

Princippet er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union. Den væsentligste støtte til princippet i Europa er kommet fra Europa-Kommissionens meddelelse om forsigtighedsprincippet, Europa-Parlamentets resolution om meddelelsen og Ministerrådets erklæring om forsigtighedsprincippet fra topmødet i Nice, alle offentliggjort i 2000.

Late lessons from early warnings: the precautionary principle 1896-2000 offentliggøres af EEA som Rapport om Miljøspørgsmål nr. 22. Den offentliggøres også i foråret 2002 af Earthscan Publications Ltd. Der kan indhentes yderligere oplysninger på adressen http://www.earthscan.co.uk/home.htm.

Om EEA

Det Europæiske Miljøagentur har til formål at støtte en bæredygtig udvikling og bidrage til opnåelse af væsentlige og målelige forbedringer i Europas miljø ved at formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden. Agenturet blev oprettet af Den Europæiske Union (EU) i 1990 ved Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90 (senere ændret ved Rådets forordning (EØF) 933/99), og er kernen i det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EIONET), som består af omkring 600 instanser og institutioner i Europa

Agenturet ligger i København og har været i drift siden 1994. Medlemskab er muligt for alle lande, der har de samme mål som agenturet, og som er i stand til at deltage i dets aktiviteter. Fra og med den 1. januar 2002 omfatter agenturet 29 medlemslande. Disse er de 15 EU-medlemsstater, Island, Norge og Liechtenstein, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 11 af de 13 lande i Central- og Østeuropa og Middelhavsområdet, som søger om medlemskab af EU - Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Rumænien, Slovenien og Den Slovakiske Republik. EEA er således det første EU-organ, som optager ansøgerlandene. Det forventes, at de to resterende ansøgerlande, Polen og Tyrkiet, ratificerer deres aftaler om medlemskab af EEA inden for de kommende måneder. Hermed får agenturet 31 medlemslande.

[top]