Hvordan kan forbruget og produktionen af tekstiler gøres mere bæredygtig?

Hvilke er tekstilernes største indvirkninger?

Tekstilproduktionen og -forbruget i Den Europæiske Union har en betydelig indvirkning på miljøet og klimaet. Som bidrag til EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi anslog EEA i sin briefing om tekstiler og miljøet, at ud fra et globalt livscyklusperspektiv og for udvalgte og målbare belastninger er forbruget af tekstiler i Europa gennemsnitligt den fjerdestørste miljø- og klimasynder efter boliger, fødevarer og mobilitet.

Konkret har vi vist, at tekstilforbruget tegner sig for den tredjestørste areal- og vandanvendelse i værdikæden og den femte største anvendelse af materialeressourcer og drivhusgasemissioner. Kemikalierne i tekstilerne er også årsag til belastning og påvirkning, og i år vil vi undersøge mængden og indvirkningen af PFA'er i tekstiler.

Vores resultater for tekstiler har dannet en vidensbase for EU's strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, der blev fremlagt i marts 2022, og som Europa-Parlamentet i øjeblikket bruger til udarbejdelsen af deres udtalelse om EU's tekstilstrategi.

Hvad sker der i øjeblikket med tøj, der smides ud i EU?

De fleste brugte tekstiler i EU bliver i øjeblikket smidt ud som kommunalt affald, og bliver derefter forbrændt til energi, men vi kender ikke den nøjagtige størrelse af denne affaldsstrøm. I gennemsnit bliver 38 % af tekstilerne doneret til genbrug og genanvendelse, men kun ca. 10 % af det donerede tøj sælges i det samme EU-land, og yderligere 10 % i andre EU-lande. De fleste af de øvrige donerede tekstiler eksporteres så til Afrika og Asien.

Vores seneste briefing om tekstiler "EU's eksport af brugte tekstiler i Europas cirkulære økonomi" viste, at EU's eksport af brugte tekstiler er tredoblet i løbet af to årtier til næsten 1,7 millioner ton om året i 2019.

Ca. 46 % af den samlede mængde blev eksporteret til lande i Afrika (primært til Tunesien, Ghana og Cameroun), hvor lidt over halvdelen blev genanvendt, og resten blev deponeret eller dumpet. Ca. 41 % blev eksporteret til Asien (primært til Pakistan, De Forenede Arabiske Emirater og Indien), hvor nogle af tekstilerne genanvendes mekanisk, og andre geneksporteres til andre lande i Asien og Afrika.

Generelt er der stor usikkerhed omkring denne eksport, og hvad der sker med vores brugte tekstiler i Afrika og især i Asien. I øjeblikket ser vi en stor interesse i både medierne og blandt politikerne på dette område. Alle EU-medlemsstater er forpligtet til at indsamle tekstiler separat inden 2025, hvorefter vi forventer, at mængden af genanvendte indsamlede tekstiler vil stige.

Hvad kan de politiske beslutningstagere, virksomhederne og forbrugerne gøre for at reducere konsekvenserne og eksporten af brugte tekstiler?

De politiske beslutningstagere arbejder allerede på, hvordan man bedst reducerer indvirkningen fra eksporterede brugte tekstiler. EU-landene er i færd med at indføre ordninger for udvidet producentansvar, og dette vil forhåbentlig hjælpe i kombination med, et tekstiler medtages i det reviderede direktiv om miljøvenligt design, som skal gøre tekstiler sikre og mere bæredygtige gennem design.

Bedre sortering og kodning for at skelne mellem tekstiler til genanvendelse og til affald kan også hjælpe. Virksomhederne kan også arbejde på at øge kvaliteten, holdbarheden og reparationsmulighederne for deres tekstiler, så de bl.a. kan holde længere. Forbrugerne kan købe tekstiler af højere kvalitet, hvis de har råd til det, og f.eks. bruge dem længere og købe brugte tekstiler.

Hvordan kan biobaserede fibre være med til at gøre tekstiler mere bæredygtige?

Biobaserede fibre, der anvendes i tøj og andre tekstilprodukter, betragtes ofte som mere bæredygtige alternativer, men en teknisk rapport fra EEA's europæiske temacenter for cirkulær økonomi og ressourceanvendelse viser, at dette billede kræver et vist forbehold.

De biobaserede fibre giver mulighed for at gå væk fra syntetiske tekstiler fremstillet af plastic (som hovedsagelig er udvundet af olie og gas), men de medfører andre miljøbelastninger som bl.a. vand- og arealudnyttelse i forbindelse med landbrugsaktiviteter, skovrydning og fiberforarbejdning.

Hvad gør EU for at tackle tekstilernes negative indvirkning?

På grundlag af den viden, som EEA og andre har fremlagt, foreslog Europa-Kommissionen en ambitiøs strategi for bæredygtige produkter i marts 2022. Strategien indeholder et ret stort antal konkrete policyinitiativer til regulering af tekstilindustrien.

Et vigtigt element er medtagelsen af tekstiler i det reviderede EU-direktiv om miljøvenligt design, som forhåbentlig vil udmunde i et sikkert og mere bæredygtigt design. Et andet er medtagelsen af tekstiler i EU-produktpasset. Det er også vigtigt, at der indføres udvidede producentansvarsordninger på tværs af EU's medlemsstater. Alt i alt er der ifølge Euratex mere end 16 retsakter, som vil berøre og regulere tekstiler på EU-markedet i de kommende år.

Er der lovende initiativer på vej til at gå væk fra fast fashion i Europa?

EU's tekstilstrategi har en vision om, at "fast fashion er gået af mode" senest i 2030. Jeg vil sige, at det modetøj, der markedsføres i dag, er domineret af disse hurtige skift i moden – fast fashion. Den del af modetøjet, som ikke er fast fashion, men som er af høj kvalitet, kan repareres og har et mere tidløst design, står stadig for en meget lille andel af markedet.

Der er lovende initiativer på vej, men de har svært ved at opskalere og konkurrere med fast fashion. Jeg håber og har tillid til, at gennemførelsen af EU's tekstilstrategi og måske også et vist globalt politisk fokus på tekstiler vil hjælpe branchen med at bevæge sig væk fra fast fashion og i retning af et cirkulært og bæredygtigt system for produktion og forbrug af tekstiler.