Det arktiske miljø — Hvorfor skulle jeg interessere mig for Arktis?

Dines Mikaelsen støtter riflen mod stævnen af den blidt duvende båd, gør ladegreb og giver tegn til ledsagerne om at være stille. Inuitjægeren har allerede flere gange ramt ved siden af. Han griber om aftrækkeren. Et højt knald gjalder mellem isbjergene, og i en fodboldbanes afstand falder en sæl om.

Dines' fire ledsagere – turister – er som lammede. Selv om det er det, de er kommet for at se, chokerer det dem lidt. Dines og de turister, der nu giver grundlag for en stor procentdel af hans indkomst, er stadig ret nye for hinanden. Mens man i andre kulturer hovedsagelig lever af pæne stykker kød pakket i folie, er jagt og traditionelle former for dyrehold stadig af afgørende betydning for kulturerne i hele det arktiske område.

Den arktiske kultur og de arktiske landskaber er ligesom Dines' lille turistforretning underlagt to stærke kræfter: globaliseringen og klimaændringerne. Med globaliseringen er fulgt MTV, iPods, hypermoderne navigationssystemer og større eksponering for verden udenfor. Klimaændringerne omdanner det frosne landskab, får gletchere til at smelte og åbner nye sejlruter. Det åbner visse nye muligheder. Krydstogtsskibe er for første gang dukket op ved Tasiilaq, Dines' landsby på øen Ammassalik ved Grønlands barske østkyst. I 2006 kom der fire krydstogtsskibe. Året efter var det otte. "For fem år siden var der ingen fluer i Nordgrønland. Nu findes de der. Her kommer fluerne en måned før de plejede", siger Dines. Det er også blevet mærkbart varmere. I de senere år er sommertemperaturen i Tasiilaq nået op på 22 grader og slår dermed alle tidligere rekorder.

Hvad sker der i Arktis?

Klimaændringerne har større virkning i Arktis end andre steder. Temperaturerne i Arktis er gennem de sidste 50 år steget dobbelt så meget som verdensgennemsnittet⁽¹⁹⁾. Med Catlin-overvågningen af Arktis i foråret 2009 iagttoges isen ad en 450 km lang rute langs Beaufort-havet ved den nordlige rand af Arktis. Isen var i gennemsnit 1,8 m tyk og kun ét år gammel. Den ældre, tykkere og mere stabile havis er ved at forsvinde. I sommeren 2008 var Nordvestpassagen og Nordøstpassagen gennem Arktis kortvarigt sejlbare for første gang siden optegnelserne begyndte.

Virkningerne truer med at ødelægge det fine netværk af arktiske økosystemer, der allerede er i hurtig forandring. Navnlig den arktiske havis giver grund til bekymring. Isen og havet under den er hjemsted for et netværk af liv - som alt sammen trues af den globale opvarmning.

Isbjørnene sulter ihjel, fordi sælernes foretrukne hvileplads, den havnære is, er for tynd til at bære bjørnene. Trækfugle, der tilbringer sommeren i Arktis, går glip af den rigeste blomstringsperiode i foråret, fordi den finder sted tre uger tidligere – inden de ankommer.

Hvorfor skulle jeg interessere mig for Arktis?

For mange af os kan Arktis forekomme meget fjernt, både geografisk og med hensyn til relevans. Men regionen spiller en nøglerolle i reguleringen af verdens klima. Fortsætter klimaændringerne i det forventede tempo, vil det få vidtrækkende følger for os alle.

Nord- og sydpolerne spiller en vital rolle i reguleringen af jordens klima ved at fungere som kølesystem. Mindre snedække vil få jorden til at optage mere varme fra solen og vil ændre havstrømmene. Det Nordlige Ishav, en blanding af fersk smeltevand og havvand, har indflydelse på havstrømmene over hele kloden. Nogle forskere mener, at for meget fersk smeltevand faktisk kan standse nogle af disse havstrømme, der har en afgørende rolle for klimaet længere mod syd.

Det arktiske område er desuden hjemsted for millioner af mennesker, af hvilke mange tilhører unikke, oprindelige folk. Disse folk og deres kulturer er ligeledes udsat.

Nye økonomiske aktiviteter i Arktis

Smeltende havis og gletchere i Arktis vil åbne op for nye udnyttelser af området. Mange økonomiske aktiviteter i Arktis forventes at øges i de kommende tiår. Fiskeriet vil rykke længere mod nord, når isen trækker sig tilbage; de arktiske olie- og navnlig gasforekomster vil blive udnyttet; turismen er allerede i stigning; skibsfarten vil helt sikkert vokse i takt med eksporten af arktiske ressourcer.

Interkontinental godstransport kan også tænkes at blive en realitet i forbindelse med mere åbent farvand og tyndere is, men kræver udvikling af skibene og infrastrukturen. Udnyttelsen af mineraler, tømmer og andre ressourcer kan ligeledes tænkes at ville øges. De forskellige arktiske nationer kan tænkes at ville begynde at konkurrere indbyrdes om kontrollen med ressourcer, territorier og sejlruter. At få potentialet af et varmere Arktis til at opveje risiciene (f.eks. for olieudslip og miljøpåvirkning) vil være en betydelig udfordring – og vil kræve ændringer i den måde, det arktiske område styres på.

Forvaltningen af miljøet

I andre dele af verden består den miljømæssige udfordring i at genoprette beskadigede økosystemer. I Arktis har vi endnu mulighed for at beskytte det unikke miljø, som dette område for størstedelen udgør. Det nuværende system til forvaltning af Arktis er meget opsplittet. Arktis er omfattet af en bred vifte af internationale aftaler, men de er ikke udformet med specielt henblik på denne region, og deres gennemførelse og håndhævelse er uensartet, selv blandt de arktiske stater.

I november 2008 fremlagde Europa-Kommissionen et dokument med redegørelse for EU's interesser i området og forslag til en række tiltag for EU's medlemsstater og institutioner. Dette er det første skridt mod en samordnet EU-politik for Arktis. EU’s hovedmålsætning er:

• at beskytte og bevare Arktis i samklang med dets befolkning
• at fremme bæredygtig udnyttelse af ressourcerne
• at bidrage til øget multilateral forvaltning af Arktis

18        Amap Assessment 2009: Human Health in the Arctic

19        IPCC’s fjerde vurderingsrapport, sammendrag for beslutningstagere, 2007