At leve i en sammenhængende verden

For fem år siden var Bisie en jungle. Byen, der ligger i Wailikaleregionen i Østcongo, er nu tætpakket. Årsagen er fund af cassiterit (tinsten), et mineral, der indeholder tin, som er en uundværlig komponent i kredsløbene på mange moderne elektroniske apparater. Det findes i din mobil, i bærbare computere, digitalkameraer og spillemaskiner.

Cassiterit er stærkt efterspurgt og meget værdifuldt. Vores efterspørgsel efter forbrugerelektronik har medført en kraftig prisstigning på tinmalm. På Londons metalbørs er prisen ifølge Financial Times steget fra ca. 5 000 USD pr. ton i 2003 til over 26 000 USD pr. ton ved udgangen af 2010.

I dag er der stærk efterspørgsel efter en række naturressourcer i Congos skove og jungler. Alligevel er Congo stadig et yderst fattigt land. I de seneste 15 år er over 5 millioner mennesker i Østcongo omkommet i krige mellem bevæbnede grupper. Mindst 300 000 kvinder menes at være blevet voldtaget.

Det er ikke første gang, dette sker i Congo, der for godt 100 år siden blev koloniseret af Kong Leopold II af Belgien. Han blev en af verdens rigeste mænd ved at sælge gummi fra Congo. Det var i industrialiseringens tidsalder, og den hastigt voksende bilindustri havde brug for gummi.

Vores mangeårige efterspørgsel efter naturlige ressourcer til mad, tøj, transport og underholdning vokser stadig hurtigere, samtidig med at beholdningerne af visse ressourcer er ved at nå et kritisk lavt niveau.

Naturlige systemer bliver desuden underkastet nye behov, f.eks. for plantebaserede kemikalier eller biomasse som erstatning for fossile brændsler. De stigende krav til en stadig aftagende ressourcebeholdning peger tilsammen på, at Europas udvikling er alvorligt truet.

»Som borgere i en global verden er vi alle berørt af den vold, der foregår i Congo. Udvindingen af konfliktmineraler, der opretholder denne konflikt, har forbindelse til os alle.«

Margot Wallström, FN’s generalsekretærs særlige repræsentant vedrørende seksuelle overgreb under konflikter.

Europa og den nye magtbalance

Som det 21. århundrede skrider frem, bliver det klart, at en stadig større del af den globale dynamik er uden for Europas indflydelse og kontrol. Dette har betydning for adgangen til ressourcer.

Globalt er der markant usikkerhed om forsyningerne af en række vitale naturlige ressourcer og adgangen til dem: mad, vand og brændsel. I de kommende årtier kan ressourcebehovet i Brasilien, Indien, Kina og andre lande komme op på Europas niveau, så miljøet bliver endnu hårdere belastet.

Nogle udviklingslande styrer hastigt mod et økonomisk aktivitetsniveau, der svarer til Europas: Deres befolkningstal, forbrug og produktionskapacitet vil kunne få vores til at virke ubetydeligt. Deres legitime stræben efter økonomisk og social udvikling vil føre til et øget forbrug af verdens råvarebeholdninger. Specielt Kina har vist sig som en mester i at sikre sig adgang til råmaterialer fra en række lande og regioner.

Befolkningerne vokser, teknologien udvikler sig, og ikke-statslige aktører som multinationale virksomheder bliver stærkere, og i betragtning af de svage internationale styringsmekanismer kan disse kræfter true »den frie adgang for alle« over hele verden til de naturlige ressourcer.

Globalisering: en ramme for menneskelig udvikling

Selve globaliseringens natur indebærer dog også muligheder og strukturer, der kan betyde, at resultatet bliver et andet. Der er grobund for en effektiv og retfærdig global styring af spørgsmål, der har betydning for os alle.

FN’s »millenniumudviklingsmål« er blot ét eksempel på en global politisk proces, der sigter mod en retfærdig og bæredygtig menneskelig udvikling.

Der er gjort fremskridt i de internationale klimaforhandlinger i det forløbne år. I Cancún‑aftalen, der blev underskrevet i december 2010, anerkendes det for første gang i et FN-dokument, at den globale opvarmning skal holdes under 2 °C i forhold til den førindustrielle temperatur.

Aftalen bekræfter, at de udviklede lande — som med deres industrielle aktivitet og fodaftryk har igangsat de menneskeskabte klimaændringer — skal betale 100 milliarder dollars i årlig klimastøtte til udviklingslandene frem til 2020. Desuden opretter aftalen en grøn klimafond, hvorigennem en stor del af finansieringen skal kanaliseres.

Nyskabelser som mekanismen til REDD+ (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation) åbner for initiativer til mindskelse af emissionerne fra skovrydning og skovforringelse i udviklingslandene. Ingen af disse aktiviteter ville være mulige uden globale styringsstrukturer og samarbejdsånd.

EU søger at fremme fælles reaktioner på fælles udfordringer og mål. EU’s 2020-vision fastlægger en vækststrategi, der er udformet omkring en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi.

Ikke-statslige aktørers voksende rolle

Globale politiske processer er klart vigtige for at undgå, at den økonomiske vækst ødelægger de underliggende naturlige systemer. Men derudover er globaliseringen præget af den voksende betydning af ikkestatslige aktører.

Multinationale virksomheder som mobiltelefon- og it-virksomheder kan også spille en vigtig rolle, når det gælder om at fremme en bæredygtig udvikling. Den første virksomhed, der garanterer, at dens produkter er uden »konfliktmineraler«, vil få positiv indvirkning på mange menneskers liv og et massivt markedspotentiale.

Vi må tage førende virksomheders eksempler på innovativ forskning og udvikling til os og bruge dem mod de udfordringer, vi står over for. Vi må mobilisere al vores problemløsningskapacitet til fordel for en fortsat bæredygtig udvikling.

Også som borgere er vi i færd med at mobilisere os — hvad enten det er som enkeltpersoner eller gennem ikke-statslige organisationer. Nogle af os går på gaden for at protestere. Nogle investerer deres tid og energi i at genopdage mad eller aktiviteter i lokalsamfundet. Mange tilpasser deres forbrugsvalg, så det minimerer deres miljøpåvirkning og sikrer et rimeligt udkomme for producenterne i udviklingslandene. Pointen er, at globaliseringen vedrører os alle, og det er ved at gå op for os, at vi ikke er magtesløse; vi kan påvirke tingene.

Udvikle, skabe, arbejde og uddanne

Vi må blive ved med at udvikle, skabe, arbejde, uddanne os og blive klogere i vores brug af naturlige ressourcer. For eksempel er det første afgørende millenniumudviklingsmål at sikre det naturlige miljø, som de allerfattigstes daglige overlevelse afhænger af.

Det betyder, at naturlige ressourcer forvaltes på en måde, der i første instans lader samfundene overleve, for at de derefter kan drage fordel heraf og gøre fremskridt. Som vi skal se i næste kapitel om ressourcer og skovboende folk i Indien, er dette en af de vigtigste udfordringer vi står over for globalt.

Det er en udfordring, hvor europæerne spiller en ikke ubetydelig rolle. At forvalte de globale ressourcer bæredygtigt er nøglen til retfærdig velstand, større social samhørighed og et sundere miljø.

• Læs den nye FN-rapport »Pathways to a Green Economy« her:
  www.unep.org/greeneconomy