næste
forrige
emner

HelpCenter FAQ

Hvordan tilpasser mennesker og byer sig til klimaændringer?

HelpCenter FAQ

Klimaændringerne sker her og nu og vil blive værre i fremtiden, selv om den globale indsats for at reducere emissionerne viser sig at være effektiv. Ekstreme vejrforhold og klimarelaterede hændelser, der medfører farlige hændelser, såsom oversvømmelser og tørke, vil blive hyppigere og mere intense i mange regioner. Dette medfører mange negative konsekvenser for økosystemer, økonomiske sektorer og menneskers sundhed og trivsel. Derfor er tilpasning til klimaforandringer altafgørende og bør tilpasses efter de særlige forhold i forskellige dele af Europa. Eksempler på klimatilpasning omfatter:


For privatpersoner og husholdninger:

-          Opsamling af regnvand (f.eks. til havevanding eller bilvask) for at spare drikkevand og mindske presset på kloaksystemer under kraftig nedbør

-          Plantning af træer for at skabe skygge under hedebølger

-          Isolering af huse for at mindske behovet for afkøling om sommeren (og opvarmning om vinteren).

 

For byer og lokale myndigheder:

-          Anlæg af flere grønne områder (f.eks. for at begrænse den urbane varme-ø-effekt eller for at anvende dem som regnhaver under kraftig nedbør)

-          Tilpasning af bygningsreglementer til fremtidige klimaforhold og ekstreme vejrforhold

-          Opbygning af oversvømmelsesværn og hævelse af oversvømmelsessikringsniveauer, og bring naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange i anvendelse hvor det er muligt.

 

For sektorspecifikke interessenter:

-          Mere effektiv udnyttelse af knappe vandressourcer, f.eks. ved at genbruge renset spildevand

-          Udvikling af tørketolerante afgrøder

-          Valg af træarter og skovbrugsmetoder, der er mindre sårbare over for storme og brande

-          Beskyttelse af landkorridorer for at hjælpe arter med at migrere.

 

Yderligere information findes på Climate-ADAPT-portalen.

Permalinks

tags

Handlinger