All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Nyheder
Regelmæssig kontrol og vurdering af badevandet er afgørende for at sikre, at vi opretholder den allerede meget høje kvalitet i Europa og om nødvendigt træffer effektive foranstaltninger for at løse vandforureningsproblemer. Renere badevand er ikke kun godt for vores eget helbred og velbefindende, men også for miljøet.
Hans Bruyninckx, EEA's administrerende direktør
Resultaterne, der blev offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Europa-Kommissionen, giver et godt fingerpeg om, hvor svømmere kan finde den bedste badevandskvalitet. På grund af udbruddet af coronavirus og restriktive foranstaltninger, der er truffet i Europa, rådes offentligheden imidlertid til at søge ajourførte oplysninger hos lokale og nationale myndigheder samt hos de ansvarlige for badeområder om sikkerhedsforanstaltninger i badeområder. Kommissionen fremlagde den 13. maj en pakke retningslinjer og henstillinger med henblik på gradvist at hjælpe medlemsstaterne med at fjerne rejserestriktioner og tillade turistvirksomheder at genåbne efter måneders nedlukning, samtidig med at disse overholder de nødvendige sundhedsforanstaltninger.
Virginijus Sinkevičius, Kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri, udtalte: "Rent badevand tages normalt for givet, men det er faktisk et fælles europæisk resultat. Det er resultatet af mange menneskers hårde arbejde gennem mange år. Dette års rapport bekræfter endnu en gang, at europæiske borgere fortsat kan nyde godt at meget høje kvalitetsstandarder, når de bader i europæiske have, og alle foranstaltninger skal træffes for at fortsætte ad denne vej."
Hans Bruyninckx, EEA's administrerende direktør, udtalte:"Regelmæssig kontrol og vurdering af badevandet er afgørende for at sikre, at vi opretholder den allerede meget høje kvalitet i Europa og om nødvendigt træffer effektive foranstaltninger for at løse vandforureningsproblemer. Renere badevand er ikke kun godt for vores eget helbred og velbefindende, men også for miljøet."
Næsten alle 22 295 badevandsområder, der blev kontrolleret i Europa sidste år (hvoraf 21 981 var i de da 28 EU-medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige), levede op til minimumskvalitetskravene ifølge briefingen. Albanien og Schweiz kontrollerede og rapporterede også om kvaliteten af deres badevandsområder, og deres oplysninger indgår i vurderingen.
Specifikke resultater viste kun mindre fald i områder, der lever op til den højeste standard "udmærket" og minimumskvalitetskravet "tilfredsstillende" som fastsat i EU's badevandsdirektiv. 85 % af badevandsområderne i Europa levede op til kvalitetskravet "udmærket". 95 % levede op til minimumskvalitetskravet "tilfredsstillende". Af briefingen fremgik det også, at kvaliteten af kystbadestrande er bedre end af de indenlandske badestrande.
1,3 % af alle områder, der blev kontrolleret i Europa sidste år, levede generelt op til kvalitetskravet "ringe". Tallet har ikke svinget meget siden 2013, hvor det var 2 % og afspejlede de langsigtede forbedringer i badevandskvaliteten i Europa.
Europas badevandskvalitet er markant forbedret i løbet af de seneste 40 år, efter at EU's badevandsdirektiv er blevet gennemført. Den effektive overvågning og forvaltning, der er indført i medfør af direktivet, kombineret med anden EU-miljølovgivning så som direktivet om rensning af byspildevand (1991) har ført til en drastisk reduktion af den mængde ubehandlet eller delvis behandlet kommunalt og industrielt spildevand, som udledes i badevandet. Som et resultat heraf lever flere og flere områder ikke kun op til minimumskvalitetsstandarderne, men har også forbedret deres kvalitet til de højeste standarder. Sideløbende med dette års rapport har EEA offentliggjort et ajourført interaktivt kort, der viser resultaterne for hvert badeområde. Ajourførte landerapporter er også tilgængelige samt flere oplysninger om gennemførelsen af direktivet i landene.
Kommissionen har til hensigt at iværksætte en evaluering af direktivet i de kommende uger med det formål at analysere, hvad der funger, og hvad der ikke fungerer. På dette grundlag vil Kommissionen beslutte, om der skal træffes yderligere foranstaltninger for at forbedre direktivets funktion.
Source: WISE bathing water quality database (data from 2019 annual reports by EU Member States 1, Albania and Switzerland).
Note: The assessment covers 22 295 bathing waters in Europe that were reported to EEA for the 2019 season. In the EU Member States, there were in total 21 981 bathing waters (Austria: 261, Belgium: 115, Bulgaria: 95, Croatia: 988, Cyprus: 113, Czechia: 153, Denmark: 1 022, Estonia: 54, Finland: 301, France: 3 348, Germany: 2 291, Greece: 1 634, Hungary: 257, Ireland: 147, Italy: 5 535, Latvia: 57, Lithuania: 117, Luxembourg: 17, Malta: 87, The Netherlands: 724, Poland: 606, Portugal: 614, Romania: 50, Slovakia: 32, Slovenia: 47, Spain: 2 234, Sweden: 438, The United Kingdom: 644). Outside the EU, 314 bathing waters were reported (Albania: 119 and Switzerland: 195). In Poland, only 187 out of 606 bathing waters were quality assessed which explains the low proportion of excellent quality in this country. The majority of them were newly identified and did not have complete sets of samples yet.
Baggrund
Alle EU-landene samt Albanien og Schweiz overvåger deres badeområder i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's badevandsdirektiv. Ved vurdering af kvaliteten af badevandet i henhold til badevandsdirektivet gøres der brug af værdierne fra to mikrobiologiske parametre: intestinale enterokokker og escherichia coli. Lovgivningen præciserer, om badevandskvaliteten kan klassificeres som "udmærket", "god", "tilfredsstillende" eller "ringe", afhængigt af mængden af faekale bakterier. Hvis vandet er klassificeret som "ringe", skal medlemsstaterne træffe visse foranstaltninger som f.eks. at forbyde eller fraråde badning, informere offentligheden og træffe passende afhjælpende foranstaltninger. Forurening af vand med fækale bakterier udgør fortsat en risiko for menneskers sundhed, især hvis det konstateres i badevandsområder. Man kan blive syg, hvis man bader ved strande eller i søer, hvor vandet er kontamineret. De største forureningskilder er spildevand og vand, der kommer fra bedrifter og landbrugsarealer. Forureningen bliver værre under kraftige regnskyl og oversvømmelser, hvor spildevand og forurenet drænvand kan blive skyllet ud i floder og have.
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/highlights/kvaliteten-af-europas-badevande-er or scan the QR code.
PDF generated on 26/11 2024 15:58
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre